|
´
|
Udstyr og leverandører for DjurslandS.Net Der er stillet forskellige spørgsmål om teknikken bag vores net. Her er den korte version - den lange fås ved kontakt til DjurslandS.Net\'s koordinationscenter på tlf. 87792360, hvor der kan gives kontaktoplysninger til en \"insider\" med tid til snak.
Brugersiden:
Som brugerudstyr benyttes næsten udelukkende Linksys WAP11 i client-mode.
Vi har tre forskellige \"hjemmelavede\" antenner baseret på enten Bi-Quad eller den populære dåse (tincan). For flere detaljer om disse kan man søge i Google - der er masser af referencer...
Lokal infrastruktur:
Som accesspoints bruger vi næsten udelukkende Linksys WAP11 og Linksys WAP54. Dog er der begyndende interesse for radioer af bedre kvalitet, men vores koncept kniber med at kunne bære det økonomisk.
I en typisk lidt større landsby har vi ca. 4 - 5 celler ved fuld udbygning. Det er ikke godt at have flere end ca. 20 brugere på et af vore accesspunkter. Hvert accesspunkt er forbundet med en ekstern omni-antenne eller evt. med en panelantenne de steder hvor sektorprincippet bliver brugt. Antennerne købes fra f.eks. www.hyperlinktech.com eller www.antennspecialisten.se. I en landsby er der ofte én kraftigere antenne til dækning af det åbne land og et antal svagere antenner til de lokale celler.
Forbindelse mellem de enkelte celler er etableret med overvejende Linksys WAP54 i bridgemode forbundet til retningsbestemte antenner (yagi eller mindre gitterparaboler). De købes ved de samme leverandører som nævnt ovenfor.
Når der skal etableres link på over ca. 2 km, er det vores erfaring at man får bedre båndbredde med Linksys WAP11.
Backbone:
Indtil for kort tid siden har vi anvendt samme udstyr som for lokal infrastruktur. Kravet til stabilitet og højere båndbredde har imidlertid tvunget os til at forsøge os med bedre/dyrere teknik. Pt kører vi forsøg med a-standarden og grej fra www.mikrotik.com. Resultaterne er lovende - det ser ud til at vi kan forøge den effektive transmissionshastighed med noget nær en faktor 10. Det længste enkeltlink vi har testet er ca. 8 km, hvor vi kan transmittere over 20 Mbit/s.
Rutere:
Fra starten har der været mange forskellige typer rutere i brug - lige fra små billige bredbåndsrutere til avancerede (men utilnærmelige) Linux-boxe. I de seneste måneder er der dog ved at være generel enighed om at bruge Mikrotik\'s (www.mikrotik.com) ruter-software, der både er billig, flexibel og forholdsvis let at gå til. Den er Linux-baseret, men brugerinterfacet er lavet til Windows, så almindelige mennesker også har en chance ;-)
\"Netforsyning\":
Oprindelig havde vi kun en leverandør - Powerline - der gav os net (10 Mbit/s max 20 Mbit/s) via en lejet part i Århus Amts fiberring. Denne leverandør har vi stadig, men samtidig er vi i tæt samarbejde med Cybercity, der leverer mange lokale 2 Mbit adsl-er som sikkerhed/back-up. Endvidere bruger vi disse adsl-er til at starte nye celler uden færdiglavet trådløst back-bone.
Regionalnettene er ligeledes bundet sammen via fiberringen med typisk et fiberudtag pr. kommune.
Det var lidt teknik - jeg håber det gav de ønskede svar.
Kim C
DjurslandS.Net
af: Kim_Carstensen
12/07 2004 17:29
[quote]Der er stillet forskellige spørgsmål om teknikken bag vores net. Her er den korte version - den lange fås ved kontakt til DjurslandS.Net\'s koordinationscenter på tlf. 87792360, hvor der kan gives kontaktoplysninger til en \"insider\" med tid til snak.
Brugersiden:
Som brugerudstyr benyttes næsten udelukkende Linksys WAP11 i client-mode.
Vi har tre forskellige \"hjemmelavede\" antenner baseret på enten Bi-Quad eller den populære dåse (tincan). For flere detaljer om disse kan man søge i Google - der er masser af referencer...
Lokal infrastruktur:
Som accesspoints bruger vi næsten udelukkende Linksys WAP11 og Linksys WAP54. Dog er der begyndende interesse for radioer af bedre kvalitet, men vores koncept kniber med at kunne bære det økonomisk.
I en typisk lidt større landsby har vi ca. 4 - 5 celler ved fuld udbygning. Det er ikke godt at have flere end ca. 20 brugere på et af vore accesspunkter. Hvert accesspunkt er forbundet med en ekstern omni-antenne eller evt. med en panelantenne de steder hvor sektorprincippet bliver brugt. Antennerne købes fra f.eks. www.hyperlinktech.com eller www.antennspecialisten.se. I en landsby er der ofte én kraftigere antenne til dækning af det åbne land og et antal svagere antenner til de lokale celler.
Forbindelse mellem de enkelte celler er etableret med overvejende Linksys WAP54 i bridgemode forbundet til retningsbestemte antenner (yagi eller mindre gitterparaboler). De købes ved de samme leverandører som nævnt ovenfor.
Når der skal etableres link på over ca. 2 km, er det vores erfaring at man får bedre båndbredde med Linksys WAP11.
Backbone:
Indtil for kort tid siden har vi anvendt samme udstyr som for lokal infrastruktur. Kravet til stabilitet og højere båndbredde har imidlertid tvunget os til at forsøge os med bedre/dyrere teknik. Pt kører vi forsøg med a-standarden og grej fra www.mikrotik.com. Resultaterne er lovende - det ser ud til at vi kan forøge den effektive transmissionshastighed med noget nær en faktor 10. Det længste enkeltlink vi har testet er ca. 8 km, hvor vi kan transmittere over 20 Mbit/s.
Rutere:
Fra starten har der været mange forskellige typer rutere i brug - lige fra små billige bredbåndsrutere til avancerede (men utilnærmelige) Linux-boxe. I de seneste måneder er der dog ved at være generel enighed om at bruge Mikrotik\'s (www.mikrotik.com) ruter-software, der både er billig, flexibel og forholdsvis let at gå til. Den er Linux-baseret, men brugerinterfacet er lavet til Windows, så almindelige mennesker også har en chance ;-)
\"Netforsyning\":
Oprindelig havde vi kun en leverandør - Powerline - der gav os net (10 Mbit/s max 20 Mbit/s) via en lejet part i Århus Amts fiberring. Denne leverandør har vi stadig, men samtidig er vi i tæt samarbejde med Cybercity, der leverer mange lokale 2 Mbit adsl-er som sikkerhed/back-up. Endvidere bruger vi disse adsl-er til at starte nye celler uden færdiglavet trådløst back-bone.
Regionalnettene er ligeledes bundet sammen via fiberringen med typisk et fiberudtag pr. kommune.
Det var lidt teknik - jeg håber det gav de ønskede svar.
Kim C
DjurslandS.Net [/quote]
Et hurtigt ekstra spørgsmål, hvilken firmware kører i med på wap 11 / wap 54G ?
Mvh. Brian Knudsen
af: Ukendt bruger
12/07 2004 17:29
Det er en hemlighed ;)
af: Ukendt bruger
12/07 2004 17:29
Mej da..
De mennesker der burde svare, skal først lære at begå sig på sådanne sider som disse...
Det er et facet, jeg måtte selv gide en kompetent person igennem til et relevant spørgsmål, han vidste ikke hvordan han skulle finde rundt...
Jeg vil ikke svare, af princip, men der er ikke ret mange firmevare der er tilgængelig.
Vi bruger Linksys 2.8 og der er ikke meget der kan gøres for at den kan komme til at virke bare sådan nogenlunde..
Hos os (RøndesNet) bruger vi OvisLink, de virker...
jp
af: Ukendt bruger
12/07 2004 17:29
|
|
