Dette bliver sidste gang jeg har ordet som formand for DjurslandS.net.
Læs nærmere herom hen mod slutningen af denne tekst.

(Senest opdateret d. 24/2-05 kl. 01.35)


Den ekstraordinær generalforsamling og de nye vedtægter

Torsdag d. 17/2-05 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling i Bredbåndsforeningen DjurslandS.net med ét punkt på dagsordenen, nemlig medlemmernes stillingtagen til forslag om ændrede vedtægter.

Paragraf for paragraf blev det forslag til ændrede vedtægter, som findes på DjurslandS.net's blå foreningsside gennemgået, filet til ud fra ændringsforslag fra mødedeltagerne og besluttet. Til sidst blev de af mødet justerede samlede paragraffer sat til afstemning og blev enstemmigt vedtaget af generalforsamlingen, som foreningens fremtidige vedtægter. Med enstemmigheden skulle der nu være skabt grundlag for en fortsat samhørighed mellem alle egnsnet på Djursland, trods den sidste tids splittelser.

For at kunne oprette egnsnettene lå vægten i DjurslandS.net fra starten naturligvis på central styring. Nu hvor mangfoldige lokale frivillige har sørget for at de fleste egnsnet er kommet rigtig godt fra start, og egnsnettene har velfungerende lokalbestyrelser, lægger de nye vedtægter vægten på decentral styring i egnsnettene - økonomisk, teknisk organisatorisk osv. -, for på det grundlag at forme Bredbåndsforeningen DjurslandS.net, som den paraplyorganisation det fra først af var tanken den skulle blive, - altså som et forum for et godt samarbejde imellem egnsnettene, ledet af DjurslandS.net's nye hovedbestyrelse for alle egnsnet.

Fremover er abonnenter og interesserede kun medlemmer i egnsnettene, mens DjurslandS.net's medlemmer er selve de 9 egnsnet. Der vil således ikke længere blive afholdt generalforsamlinger i DjurslandS.net. I stedet afholdes årlige repræsentantskabsmøder, hvor alle medlemmer i alle egnsnets bestyrelser sammen repræsenterer DjurslandS.net's 9 "medlemmer".

Regionalbestyrelsen, der hidtil var sammensat af to repræsentanter fra hvert egnsnet, ændres til en hovedbestyrelse med kun ét medlem fra hvert egnsnet. Disse hovedbestyrelsesmedlemmer udpeges fortsat lokalt. Hver er forlods udstyret med 3 stemmer i hovedbestyrelsen, men repræsentanter fra net med mange abonnenter får ekstra stemmer. Ved 100 - 199 abonnenter fås 1 stemme mere. Ved 200 - 499 gives 2 stemmer mere. Ved 500 - 999 har man 3 stemmer mere. Og fra 1.000 får man 4 stemmer oveni.

Hovedbestyrelsen vælger af sin midte formand og næstformand og udpeger en innovator (eller idémand) og en controller (eller økonomiovervåger). Disse fire udgør et forretningsudvalg der varetager de løbende forretninger.

DjurslandS.net's trefoldige formål er ikke ændret. Det drejer sig fortsat om at skaffe lynhurtigt Internet til fast lav pris overalt på Djursland, gennem lokale egnsnet og disses samarbejde, og også om at udvikle en fælles portal for Djurslands befolkning, samt endvidere om at sørge for bøvl-miljøer over hele Djursland, der kan sikre hjælp til selvhjælp på IT-området.
Foreningen skal fortsat være åben for alle og skal varetag alles interesse m.h.t. bredbåndsadgang til det globale IT-samfund osv.

En fast kerne i vedtægterne for et egnsnet i DjurslandS.net skal helt matche disse mål og principper, ligesom det skal fremgå at egnsnettet ikke kan sælges eller kommercialiseres og at en bestyrelse eller generalforsamling der ikke vil fortsætte skal overdrage egnsnettet til DjurslandS.net.

Hovedbestyrelsen i DjurslandS.net fastsætter ens indskud og driftsbetaling for alle egnsnet og bredbåndsinitiativer under DjurslandS.net, og den kan drive et driftscenter, der dels skal sikre adgang til bredbåndsnet på hele Djursland via fiberforbindelse, og dels skal servicere egnsnettene og deres abonnenter med diverse tjenester. Egnsbestyrelserne skal indgå kontrakter med hovedbestyrelsen om ønskede tjenester, og for at driftscentret kan udføre disse tjenester skal egnsnettene betale et kontingent kvartalsvis forud til DjurslandS.net efter antal abonnenter. Dette fastsættes af hovedbestyrelsen.

Egnsnettenes generalforsamlinger kan regulere den lokale økonomi ved at fastsætte et foreningskontingent som medlemmerne skal betale. Dette foreningskontingent kommer oven i betalingen af engangsindskud og abonnementsbetaling, der jo går til hhv. etablering og drift af net.

Nye bredbåndsinitiativer kan på hovedbestyrelsens ansvar igangsættes og drives frem i uopdyrkede områder. Når de har nået 100 abonnenter skal de organisere sig som en lokalforening og opnår herved egen repræsentation i hovedbestyrelsen.

Inden generalforsamlingens behandling og enstemmige vedtagelse af de nye vedtægter berettede jeg som formand om situationen efterfulgt af en debat. I min formandsberetning lagde jeg vægt på at redegøre for de store historiske linier bag at vi i dag stadig står med en gæld fra tiden hvor nettet blev etableret. Her følger et noget mere fyldestgørende tilbageblik på historien bag DjurslandS.net op til i dag.


Historien

Baseret på personlige praktiske erfaringer med radiobaseret landskabsnet siden 1992, og overbevisning om at man kunne etablere et nærmest gratis folkenet med Internetadgang, dannede jeg i februar 2000 en interessegruppe i Nørre Djurs Computer-Bøvl-miljø, der skulle undersøge vore muligheder for at skabe et trådløst landskabsnet for alle interesserede på Djursland. Udstyret var stadig vanvittigt dyrt, men vi undersøgte teknikken og dens muligheder og holdt fingeren på pulsen frem til februar 2001, hvor vi tog en konsulent med rundt for at kikke på vores landskab og rådgive om mulighederne.

På en konference i marts 2001 om ”Bredbånd til alle på Djursland NU”, som blev afholdt af DUR, DER og AMU-centret i Pederstrup, dokumenterede Bøvl-miljøet 7 økonomisk overkommelige bredbåndsmodeller for Djursland. På konferencen lagde konsulenter vægt på at man kunne få gode tilbud fra teleudbyderne hvis man var mange nok.
Efterfølgende blev deltagerne inviteret til møde en måned senere, for at danne en fokusgruppe der skulle gøre det praktiske arbejde med at skaffe Djursland bredbånd. Til dette fokusgruppemøde medbragte Bøvl-miljøet de 10 gode grunde til at skaffe Djursland bredbånd, som DjurslandS.net faktisk bygger på, og 21 spørgsmål som teleudbydere skulle give svar på, for at finde det bedste tilbud, samt 525 underskrevne interesse-tilkendegivelser fra husstande i Nørre Djurs. Dette blev grundlag for fokusgruppens videre arbejde.

Inden sommerferien 2001 havde jeg kaldt til offentligt møde i Nørre Djurs Hallen om hvor langt vi var nået i fokusgruppen, og da forsamlingen erfarede at fokusgruppen end ikke var blevet indkaldt, besluttede vi at stifte Bredbåndforeningen DjurslandS.net, og en midlertidig bestyrelse blev valgt til at finde mindst to interesserede i hver af Djurslands øvrige kommuner, og til at afholde en stiftende generalforsamling for hele Djursland.

Den 4/9 2001 stiftedes så Bredbåndsforeningen DjurslandS.net, med de 525 interesserede i Nørre Djurs og de omkring 60 fremmødte fra hele Djursland, som sine første medlemmer. Bestyrelsen startede en hvervekampagne hvor 12.000 foldere og tusindvis af plakater blev gjort tilgængelige alle steder hvor mennesker færdes rundt om på Djursland, og på vores hjemmeside kunne folk tilmelde sig et gratis og uforpligtigende medlemskab.

Samtidig blev alle tænkelige teknikker undersøgt og der blev startet forhandlinger med alle teleoperatører om at skaffe os hvad vores kampagne slogan ønskede: Lynhurtigt Internet til fast lav pris overalt på Djursland ! - I februar 2002, hvor vi havde mere end 2.000 medlemmer, måtte vi - efter lange håbefulde forhandlinger med mere end 30 teleoperatører – indse, at ingen operatør kunne tjene penge på at skaffe Djursland bredbånd, uanset teknisk metode.
Vi måtte indse at trådløs teknik var det eneste økonomisk mulige hvis alle skulle kunne være med og vi måtte indse at vi tilmed måtte bygge vores net selv. På en konference i Hornslet, hvor vi meddelte offentligheden dette, forsøgte vi at samle Djurslands kommuner om at skabe et selskab alá RenoDjurs sammen med os, men de skulle ikke have noget i klemme. Og mange henvendelser til erhvervslivet viste at man ikke havde tid til at tænke på den fælles fremtid. Dermed stod vi som borgere alene med opgaven.

Strategien blev herefter at søge EU-støtte til at etablere Nørre-DjurS.net, som et pilotprojekt for hele DjurslandS.net, og samtidig at sætte et forsøg med trådløst net i gang i Rougsø og i Rosenholm.
Da ansøgningen til EU blev registreret omkring maj 2002 kunne vi på egen risiko sætte os i udgifter. Nu gjorde Bøvl-miljøet rådhusbyen Glesborg i Nørre Djurs til testby. To knudepunkter blev etableret. En installation blev opsat på Nørre Djurs Hallens gavl og en 50 meter mast med installation på, blev rejst ved rådhuset. De to knudepunkter simulerede to nabobyer, og vi formåede at forbinde tilsluttede testbrugere i hver celle, og at give alle Internetadgang via Bøvl-miljøets ADSL’er. Nu var vi sikre på at det kunne gøres ud over hele Djursland, idet resten ville være gentagelse.

Men tilsagn om EU-støtten trak ud, og da tilsagnet om et tilskud på 720.000 kr. til et budget på 1.440.000 kr., til etablering af net i 10 landsbyer, endelig blev givet, i december 2002, var det med det forbehold, at vi af to gange skulle dokumentere afholdelse af udgifter på 720.000 kr., før vi kunne få refunderet 360.000 kr. hver gang. Det var en bet, idet aktivgrupper i alle byer var klar. Efter besøg hen over vinteren hos omkring 20 bankdirektører og efter en ansøgning om kommunegaranti for en kassekredit, ikke førte til noget, måtte jeg ty til private lån, til at finansiere opstarten.

Ved starten af 2003 omdannede vi Bøvl-værkstedet og dets stab på omkring 10 medarbejdere til DjurslandS.net’s Koordinationscenter og delte formålsparagraffens opgaver imellem os, som ansvar for net, web, bøvl og organisation. I denne stab havde vi løbende undersøgt mulige samarbejdsparter omkring fælles Internetadgang for hele Djursland og fundet den mest attraktive løsning, og i januar 2003 gav DjurslandS.net’s bestyrelse mig frie hænder til at skrive under på de nødvendige kontrakter. Vi baserede os i løbet af foråret på amtets fiber, og Global Connect som transportør rundt på Djursland og ud af Djursland, samt Powerline som Internet trafik leverandør fra Tåstrup på Sjælland via deres POP i Randers og frem til vores regionale knudepunkt i Glesborg. Med de private lån og Bøvl-miljøets penge finansierede vi etableringen af knudepunktet i Glesborg og forbindelsen ud til verden, så billigt det overhovedet var muligt på daværende tidspunkt. Det beløb sig til over en halv million.
Med adgangen til verden og et fælles regionalt knudepunkt etableret, blev de andre egnsnets etablering overkommelig alene baseret i deres brugerindskud.

I foråret og sommeren 2003 deltog omkring 50 frivillige fra hele Djursland i forskellige netbygger studiekredse hver 14. dag i Koordinationscentret. Der blev indgået kontrakter om leverancer af billige antenner, billige radioer og billige kabler, og den 1. juni 2003 gik vi fra testnet til driftnet med abonnenter, som nu fik Internet via vores egne fiberforbindelser. Ud over den mere end halve million til etablering, satte vi os nu i en kontraktlig bundet årlig driftsudgift, allerede før den første abonnent var tilsluttet, på 667.000 kr. + moms.
Det krævede stort mod, en god etableringsplan og tillid til de mange frivillige netbyggere ud over Djursland. Ud fra nøje beregninger satsede vi på at brugerindskuddene på 2.000 kr. kunne finansiere alt grej som skulle bruges til infrastruktur og til udlån til brugerne, og at de 100 kr. om måneden - betalt kvartalsvis forud - ville finansiere vore driftsomkostninger, men det var helt afgørende at tilslutte rigtig mange hurtigt nok, fordi vi jo genererede gæld.

Sommeren og efteråret igennem i 2003 blev der bygget net til den store guldmedalje. Ud over i Glesborg blev der etableret fiberhul i Hornslet, Mørke, Skørring, Rønde og Pindstrup, og ud fra disse steder blev etableret trådløs infrastruktur ud til tyndere befolkede områder, og interesserede husstande blev tilsluttet.
Da vi nåede jul 2003 havde vi tilsammen tilsluttet 850 husstande rundt om på Djursland og vores beregninger viste at yderligere tilslutninger ville gøre os i stand til at påbegynde afviklingen af den genererede gæld på langt over en million kroner.

Men desværre viste vores forventning om at kunne anvende 54 megabit g-standard radioer som by til by link, til at føde en udgrening til flere mindre byer, ikke at holde. I stedet for at give 5 gange større båndbredde end 11 megabit b-standard radioer – som jo var nødvendigt -, gav de kun 1/5 af disses båndbredde når de skulle linke over større afstande. Resultatet var en alt for lille båndbredde i landsbyernes husstande, og der var derfor stor risiko for at abonnenterne ville opgive os. Af denne grund fik jeg skabt en aftale med Cybercity i december 2003 om kollektiv anvendelse af ADSL’er i landsbyerne, til at supplere disses båndbredde, mens vi ventede på 54 megabit a-standard grej ville blive frigivet, - i håb om at dét ville skaffe den tilstrækkelige by til by båndbredde.

Henover vinteren, foråret og sommeren 2004 etablerede vi en masse ADSL-baserede celler ud over det meste af Djursland, for at tilslutte flest muligt ventende husstande, og vi satte mange nye brugere på der ikke på anden vis kunne få ordentlig net pga. dårlig eller manglende forbindelse til et af fiberknudepunkterne, men vi satte os dermed også i en yderligere årlig driftsudgift på omkring en halv million.

I specielt Nørre Djurs var dette afgørende for at kunne nå det i EU-ansøgningen budgetterede antal tilslutninger inden EU-projektets afslutning, for ikke at risikere tilbagebetaling af tilskuddet. Antallet af tilslutninger steg kraftigt og gav øgede driftsmidler gennem abonnementsbetalingerne, men det øgede ikke vores evne ret meget, til at afvikle den gæld som var dannet fra starten, idet den øgede udgift i forbindelse med ADSL’erne slugte det meste af væksten i midler. Så vi stod stadig med en million gæld.

Efterhånden som der var driftsmidler var en del af gælden godt nok blevet betalt med friske abonnementsmidler, men med det resultat at nyere leverandørydelser ikke kunne betales, som så forvandledes til gæld i stedet for den oprindelige gæld.

Som om det ikke var vanskeligt nok ! - Som arbejdsgiver for en stab af daglige medarbejdere i Koordinationscentret, som ikke havde kostet os noget gennem lange arbejdsforløb, og som havde løst en masse opgaver for hele DjurslandS.net, havde jeg gennem årene måttet underskrive aftaler med AF eller kommuner m.fl., på ny og på ny – efter stadige udsættelser - om at arbejdsforholdet skulle føre til halv eller heltidsarbejde, hvor vi gradvist skulle påtage os lønforpligtelsen. DjurslandS.net’s plan var, fra længe før vi gik i drift, at der skulle være en kvalificeret lønnet medarbejder til rådighed pr. 1.000 abonnenter.

Ved starten af 2004 fangede bordet og der skulle nu udbetales delløn til nogle få af de mange medarbejdere vi havde haft uden lønudgift i lange tider. Ellers havde det været svindel. På dette tidspunkt oprettede vi erhvervsafdelingen til at ansætte kompetente lønnede medarbejdere i, og vi bestræbte os på at skaffe alternativ indtjening til deres aflønning, ved at betjene virksomheder og institutioner, velvidende at DjurslandS.net’s driftsmidler endnu ikke ret godt kunne bære lønnede medarbejder med knap 1.000 abonnenter.

Egnsnettene budgetterede i januar 2004 dog med at vi samlet ville nå 3.500 tilslutninger inden årets udgang (mens vi kun nåede 2.000) og dette gav løfte om en vis løn evne. I starten af 2004 disponerede jeg derfor medarbejderstaben udfra behov for hjælp til at nå de mange tilslutninger, og med 1.500 flere end vi nåede ved udgangen af 2004, havde abonnementsbetalingerne for 2004 været 1.500*1.200*0,5 større, eller 900.000 kr., dvs. så stor at den aktuelle kreditorgæld havde været væk og vores krise ikke havde udviklet sig.

Desværre var det frivillige engagement rundt omkring utilstrækkeligt og opgaverne for DjurslandS.net's daglige medarbejdere tilsvarende mere omfattende, så næsten al Koordinationscentrets arbejdskraft blev bundet i at løse dem, uden at vi helt formåede at løfte opgaverne i tilstrækkelig grad og tempo.

I løbet af foråret 2004 forsøgte vi så fra erhvervsafdelingen at inspirere flere frivillige fra hele Djursland til at gå igang med netbyggeriet i hver deres område. Det skete gennem 4 paralelle kursusforløb på Grenaa Tekniske Skole i Net, Web, Bøvl og Organisation. 64 frivillige startede på dette forløb.

Henover foråret 2004 blev erhvervslønninger finansieret af EU-projektet i Nørre Djurs, idet en del af EU-tilskuddet var øremærket til konsulent honorarer og tre af de ansatte i erhvervsafdelingen fik til opgave at færdiggøre dette projekt med et tilstrækkeligt antal tilslutninger inden dets deadline.

Idet DjurslandS.net havde vist sig at være Europas største ukommercielle trådløse netværk, var vi blevet opfordret til at afholde dette års internationale konvent for frie netværk. Med tilskud fra DUR og fra Nørre Djurs Kommune, stod Koordinationscentrets medarbejdere derfor i den første weekend i september 2004 for afholdelse af ”Freifunk.net Summer Convention on Djursland – 2004”. Mere end 200 IT-relaterede deltagere fra over 30 nationer verden over rejste til Djursland og deltog, heraf blev omkring 100 i den efterfølgende workcamp uge. Alle var dybt imponerede af folkenettet DjurslandS.net og også af den 60 mand store frivillige stabs store indsats med transport, indkvartering, bespisning og anden service.

Pr. 1. oktober ophørte løntilskud til to af Koordinationscentret ledende medarbejdere for hhv. netbyggeri og administration og vi skulle ansætte dem på fuld løn, medmindre vi ville miste dem og deres kompetencer. På en weekend for regionalbestyrelsen, hvor man bl.a. besluttede at indføre et vist lokaløkonomisk selvstyre, blev det efter svære overvejelser også besluttet at ansætte de to medarbejdere, selvom vi med udsigt til at nå 2.000 tilslutninger inden udgangen af 2004, endnu ikke havde formået at fjerne det efterslæb, som den oprindelige gældsætning og de forskellige kriser undervejs havde bragt os i. Men med hiv og sving omkring budgettet for 2005 så det ud til at kunne lykkes.

De trufne beslutninger og den vanskelige økonomi blev nu for meget for bestyrelserne i RosenholmS.net og RoendeS.net. De indgav d. 25. november 2004 en opsigelse af deres medlemskab af DjurslandS.net, med virkning fra d. 31. marts 2005. Resultatet blev at alle de seks andre lokalforeningers bestyrelser gjorde det samme, for ikke at komme til at hænge på gæld og forpligtigelser alene, med udsigt til nu kun halvt så mange abonnenter tilbage i DjurslandS.net.
Som formand for både Noerre-DjurS.net og for DjurslandS.net var jeg pludselig blevet inhabil. Jeg tog derfor konsekvensen og gik af som formand for Noerre-DjurS.net, i et forsøg på som formand for DjurslandS.net at få det samlede projekt til at overleve denne krise.

Det viste sig nu at de to sydlige net nær Århus - RosenholmS.net og RoendeS.net - havde fået mulighed for hvert deres fiberhul hos Telia, til 1/5 af det som tilsvarende drift har kostet for DjurslandS.net. Det blev undersøgt om det samme var muligt i det nordlige Djursland, men det var det ikke. Tilbuddet var et resultat af udviklingen af infrastrukturen nær Århus. Da vi etablerede DjurslandS.net blev der forhandlet med Telia, men dengang kunne de end ikke levere Internet.

De to sydlige egnsnet blev med breve til deres bestyrelsesmedlemmer gjort opmærksom på, at de ifølge vedtægterne ikke kunne udmelde abonnenterne af DjurslandS.net, og at de ikke kunne løbe fra gæld og kontraktlige forpligtigelser. I følge DjurslandS.net's vedtægter sætter den regionale fælles bestyrelse nemlig abonnementsvilkårene, med gyldighed for alle egnsnet, og enhver der tilsluttes et egnsnet skal - efter regionalbestyrelsens beslutning - underskrive en tilslutningserklæring sammen med egnsnettets hjælper, hvor de erklærer at kende abonnementsvilkårene og at de agter at overholde dem, og i følge dem er den tilsluttede juridisk set abonnent hos DjurslandS.net, hvorved dennes betalinger tilhører DjurslandS.net. Desuden er alle egnsnet oprettet af DjurslandS.net som dets lokalafdelinger og er ifølge egne og fælles vedtægter forpligtet til at aftage netforbindelse og netgrej fra DjurslandS.net, så der gives ingen legal mulighed for at "udmelde sig".
Der blev kaldt til en række samråd mellem repræsentanter for egnsnettene, men uden resultat.

For at løse krisen for de 7 egnsnet, der nu med kun 1.000 abonnenter ikke umiddelbart kunne leve op til vore kontrakter om vore fiberadgange til 667.000 kr. om året, tog jeg og vores regionale nettovholder, Lars Kruse, til møde i København med Global Connect, for at forhandle om en reduceret aftale, baseret på det nordlige fiberstræk.
Op til et samråd for alle egnsnets bestyrelser i Glesborg forsamlingshus d. 16. december 2004 udarbejdede Koordinationscentret en hjemmeside om hvorledes DjurslandS.net kunne reorganiseres og økonomien kunne forbedres. På samrådet blev et overkommeligt tilbud fra Global Connect til de 7 andre net præsenteret. De små net tilbagekaldte nu deres udmeldelser, men nu gik det næststørste net Noerre-DjurS.net i alliance med de to sydlige net. Resultatet var at der ikke længere kunne skabes en økonomisk bæredygtig løsning for resten af egnsnettene.

Hen mod samrådets slutning blev der stillet forslag om at formændene skulle gå afsides og finde en løsning, mens man ventede i salen. På dette afsides formandsgruppemøde besluttede man at gøre sig til en styregruppe for reorganisering af DjurslandS.net. Inden et første møde i starten af januar 2005 skulle hvert egnsnet liste sine ønsker og styregruppen skulle finde fællesnævnerne og udvikle en drejebog for det fremtidige DjurslandS.net, som så skulle danne grundlag for udarbejdelse af nye vedtægter, der skulle forelægges en ekstraordinær generalforsamling inden udgangen af marts 2005. Man lovede at indbetale de abonnementsmidler der ville komme ved årsskiftet, og man påtog sig at sørge for at betale akut kreditor gæld. Man lovede også at overholde aftaler omkring Koordinationscentrets syv lærlinge. Fem af formændene ville ikke tilbagekalde deres udmeldelser, som de betragtede som tommelskruer på den daglige ledelse, der skulle sikre at der kom til at ske forandringer.

Mange ting skulle sikres i denne vanskelige situation, med rygter om splittelse som nåede vore kreditorer og kontraktpartnere såvel som vore abonnenter. Jeg appellerede derfor til formandsgruppen om at mødes inden nytår for at træffe nødvendige beslutninger. Man mødtes d. 28. december, men inden mødet havde jeg indkaldt regionalbestyrelsen, den nu amputerede legale ledelse, for at vedtage en fuldmagt til styregruppen, så den kunne træffe legale beslutninger for DjurslandS.net, - men med det forbehold at regionalbestyrelsen skulle orienteres løbende og skulle gives mulighed for at gøre opsættende indsigelse.

På formandsgruppens møde besluttede man at nedsætte et internt revisorudvalg til at kulegrave økonomien og dokumentere regnskabets pengestrømme, inden den ekstraordinære generalforsamling. Dette er til min store fortrydelse desværre endnu ikke opfyldt, selvom den ekstraordinære generalforsamling nu er afholdt. Men det kommer vel.
Man definerede også hvilke kreditorer der skulle betales ved årsskiftet, og man lovede at lokalkassererne ville indbetale abonnementsmidlerne så der kunne betales inden nytår. På sidste betalingsdag var kun indbetalt 180.000 kr. ud af 580.000 kr., og hele dagen gik med at fremskaffe yderligere 200.000 kr. fra kasserer der ikke havde fået besked, sådan at hovedparten af de planlagte betalinger alligevel nåede at blive betalt inden nytår.


Fremsyn

I løbet af januar og februar 2005 har der været en række møder i formandsgruppen. Formændene for de tre store net, RosenholmS.net, Noerre-DjurS.net og RoendeS.net har på særskilte møder lagt en reorganiserings plan, som resten af formandsgruppen blev præsenteret for og måtte sluge. Den siger i store træk at af hver månedsabonnement på 100 kr. skal de 20 fremover bruges på Internet, 20 på driftscenter, 16 på gældsafvikling, 16 på vedligehold af infrastruktur og brugergrej og 8 som økonomisk stødpude, der vil kunne anvendes til fornyelse og udvikling, samt 20 til Told og Skat som moms.

Disse beløb betyder markante besparelser på udgifterne til net og til driftscenter, herunder medarbejdere. Jeg har således opsagt alle medarbejdere der modtager en eller anden form for løn fra det samlede projekt, og det er nu op til den nye hovedbestyrelse at beslutte, i hvilken udstrækning der skal være et driftscenter, og om man vil betale løn til vores regionale nettovholder, Lars Kruse, og de to til tre lærlinge der har været aflønnet i vores samlede projekt. Der er udarbejdet et sparsomt budget for et eventuelt driftscenter.
Tilbage står nu at en arbejdsgruppe, som formandsgruppen nedsatte d. 28/12-04, skal komme overens med vore kontraktpartnere om en billigere Internetleverance.

De planlagte besparelser vil helt sikkert løse problemerne på længere sigt, men nu og her er vi presset af en kreditorgæld af samme størrelse som de midler der kommer fra abonnenterne ved hver kvartalsbetaling, nemlig omkring 660.000 kr., - men desværre er der et stykke hen til kvartalsskiftet . . .
I mangel på dokumentation fra de interne revisorer, af at vore midler er brugt korrekt, vil egnsnettene ikke forpligtiges på den eksisterende gæld. Vi ved end ikke om de kommende kvartalbetalinger vil blive indbetalt fra alle egnsnet, til at dække de presserende regninger.
Desværre har det ikke været muligt at enes i formandsgruppen og dens baglande om en fælles alternativ løsning på likviditetsproblemet. Flere indflydelsesrige personer i nogle af lokalbestyrelserne tror åbenbart at man kan løbe fra gæld og kontraktlige forpligtigelser, ved at lade DjurslandS.net går ned, og de har ikke sans for at en sådan satsning risikerer at rive flere af egnsnettene med sig i faldet. Desuden er det en unødvendig og uhæderlig holdning, som ved at skade andre kun vil skade det samlede projekts renomé for altid.
Jeg forsøger derfor at finde kautionister til et personligt lån, der kan viderelånes på kontrakt til DjurslandS.net for - via huritg afvikling af den akutte kreditorgæld - at beskytte nettet mod evt. kommende konkursbegæringer.

Efter at jeg ikke længere er formand for et egnsnet, og efter at hovedbestyrelsen for DjurslandS.net, ifølge de nye vedtægter, består af egnsnettenes formænd, slutter mit engagement som regionalformand for Bredbåndsforeningen DjurslandS.net så hér, op til den forestående bestyrelseskonstituering og valg af ny formand for den nye hovedbestyrelse. - Det er mildest talt en helt igennem besynderlig oplevelse at jeg, efter at have udført ulønnet idealistisk engageret arbejde, som initiativtager og primus motor for etablering af folkenettet på hele Djursland, i massivt nu mere end 4 år, med en arbejdstid på gennemsnitligt 15 timer i døgnet (som kun har kunnet lade sig gøre fordi jeg er førtidspensionist), i 7 dage om ugen, i 50 uger om året, nu alene skal vurderes på, at endnu er ikke alt gået som man kunne have ønsket sig. - Et tak for indsatsen havde nu nok været på sin plads, men hos nogle af mine kritikere kender manglen på proportionssans og trangen til at sprede misinformation øjensynligt slet ingen grænser . . .
Jeg glæder mig ikke desto mindre over at Djurslands billige landskabsnet nu er skabt til glæde for rigtig mange, og jeg er sikker på at det på den ene eller anden måde nok skal køre videre, uden at jeg er formand.
Alt efter om hovedbestyrelsen beslutter sig derfor, vil jeg måske fremover være at finde i den i vedtægterne anviste innovator-rolle for DjurslandS.net. I hvert fald vil jeg fortsætte som innovator, i form af formand for bestyrelsen af Nørre Djurs Computer-Bøvl-miljø, hvor det hele faktisk startede.

Bøvl-miljøet arbejder videre i det brede, helhedsbetonede og langsigtede perspektiv, nemlig at videreudvikle hele Djursland som IT-samfund (noget der rummer langt mere end blot Internetopkobling). Efter DjurslandS.net’s oprindelige vedtægter skulle Koordinationscentret, i takt med et stigende abonnentantal, udvikles som et videns- og kompetencecenter, med stadig flere kvalificerede medarbejdere i forskellige lønnede job.
Nu hvor formandsgruppen nærmest lukker centret, vil op til 13 af Koordinationscentrets hidtil 21 daglige medarbejdere, fremover arbejde med videreudvikling af IT-samfundet på Djursland, fra Bøvl-værkstedet i Nørre Djurs Hallen.

Bøvl-miljøet ansøger lige nu EU om støtte til at virkeliggøre 15 forskellige delprojekter, netop med det for øje at videreudvikle hele Djursland som IT-samfund, og det sker på grundlag af at der er indgået partnerskaber herom med DjurslandS.net, Grenaa Tekniske Skole, Grenaa Handelsskole, AMU-center Djursland, Djurslands Udviklings Råd, Djurslands Erhvervs Råd og Nørre Djurs Kommune m.fl.

Man håber på 50 % i tilskud til et samlet projektbudget på over 4 millioner danske kroner. Egen finansieringen er sikret. EU tager stilling i starten af juni 2005. Det lange sigte er som sagt at videreudvikle Djursland som IT-samfund og gøre dét til en rollemodel for andre landdistrikter verden over, således at interesserede fra hele verden kan lære at bygge landskabsnet og udvikle IT-samfund i landdistrikter, gennem studieophold på det Internationale Institut, som Bøvl-miljøet står for at etablere, sammen med Grenaa Tekniske Skole, som en del af projektet. Mange af de der besøgte Djursland under det internationale konvent har netop opfordret til, at vi gøre det muligt at komme til Djursland, for at kunne tage ved lære af Djurslands fantastiske IT-projekt.
Gennem vores internationale konvent, om hvorledes man skaffer landdistrikter bredbåndsadgang til det globale IT-samfund, er DjurslandS.net blevet kendt verden over, som det største ukommercielle trådløse netværk i Europa. Med 2.200 husstande tilsluttet i mere end 150 radio-dækningsområder, skabt af flere hundrede frivillige, må man sige at DjurslandS.net nu er ved at være voksen, men dog ikke mere end at nettet stadig ikke er kommet flot af sine oprindelige økonomiske problemer. Problemerne er dog ikke så uoverkommelige at der ikke kan findes vej ud af dem, hvis man vil . . .
Som gode forældre til DjurslandS.net har bestyrelsen for Nørre Djurs Computer-Bøvl-miljø, i betragtning af DjurslandS.net betrængte situation, taget et konstruktivt initiativ. Jeg vil derfor slutte mine sidste formandsord med at bringe Bøvl-bestyrelsens opfordring til alle DjurslandS.net’s abonnenter, i anledning af DjurslandS.net’s behov for likvider, - lige nu:


Glesborg, den 17/2 2005.

DjurslandS.net's Venners Fond


Forudbetal et eller flere kvartalsabonnementer á 300 kr. for kvartaler i 2006, til DjurlandS.net's Venners Fond, så DjurslandS.net's Venner kan låne DjurslandS.net midler til at komme ud af den akutte kreditorgæld.

DjurslandS.net er i fuld gang med nedskæringer og besparelser, for snart at kunne skabe det overskud der skal til for at fjerne gæld og tilbagebetale lån.

Når DjurslandS.net således bliver i stand til at tilbagebetale midlerne i løbet af 2006, vil DjurlandS.net's Venner sørge for at din forudbetaling til den tid bliver brugt til at betale for dit abonnement i ét eller flere kvartaler (alt efter for hvor meget du har indbetalt) og vil også sørge for at du i tide får besked derom.

Indbetal til den særlige fondskonto på nr.: 1564–4509054150.
Husk ved indbetalingen at oplyse dit navn og din adresse samt hvilket egnsnet du er tilsluttet !


Med venlig hilsen
DjurslandS.net's Venner

(Et initiativ fra Nørre Djurs Computer-Bøvl-miljø, Kontakt@Boevl.dk)

PS: Såfremt der ikke indsamles midler nok, vil de blive tilbageholdt og tilbagebetalt til den enkelte indbetalers navn og adresse. Tilbagebetaling vil også ske såfremt DjurslandS.net´s nye hovedbestyrelse af en eller anden grund ikke vil "låne" midlerne.

Med venlig hilsen fra
den nu afgåede formand for DjurslandS.net
Bjarke Nielsen, Bjarke@DjurslandS.net og Bjarke@Boevl.dk