Nettet

Tidligere Indhold
Efterårets "Lær IT lokalt"-kurser for begyndere og let øvede
050808 - Læs mere her

Lær IT lokalt her i foråret forskellige steder på Djursland
160308 - Læs mere her

Domsafsigelse
031007 - Læs mere her

Vi sletter IKKE dine email - endnu!
290807 - Læs mere her

Indkaldelse til Repræsentantskabsmøde
260207 - Læs mere her

Ældre sider...

Vedtægter

Gældende Vedtægter

Vedtægter for
Bredbåndsforeningen DjurslandS.net

§ 1
Foreningens navn og hjemsted er:

Bredbåndsforeningen DjurslandS.net

Djursland

§ 2
Foreningens formål:

Bredbåndsforeningen DjurslandS.net er en ukommerciel almennyttig forening med det formål at fremme:

a. etablering af højhastigheds egnsnet med internet adgang på rimelige vilkår for alle på Djursland samt at fremme samarbejdet mellem de lokale foreninger og deres brugere.

b. udvikling af et egnswebsted for alle borgere i hvert egnsnet, der kan forbindes i en samlet webportal med diverse tjenester for alle på hele Djursland.

c. dannelsen af åbne IT-selvhjælps miljøer - evt. med eget værksted i hvert egnsnet.

§ 3
Organisation:

a. For at fastholde, udvikle og motivere det lokale engagement og den lokale forankring organiseres de lokale initiativer i selvstændige lokale egnsnet eller bredbåndsinitiativer.

b. Egnsnet er i det følgende at forstå som en praktisk, organisatorisk og økonomisk selvstændig lokalforening med egen ansvarlig bestyrelse og generalforsamling som øverste myndighed.

c. Bredbåndsinitiativer er i det følgende defineret som initiativer, der endnu ikke har nået 100 abonnenter og derfor ikke er organiseret som en lokalforening. Sådanne initiativer virker på hovedbestyrelsens ansvar og har ikke stemmeret i hovedbestyrelsen.

d. Bredbåndsforeningen DjurslandS.net er paraplyorganisation for disse egnsnet og initiativer.

e. Foreningens højeste myndighed er repræsentantskabet.

f. Medlemmer af repræsentantskabet er bestyrelsesmedlemmerne i de lokale egnsnet eller initiativer.

g. Foreningen ledes af en hovedbestyrelse, hvis medlemmer udpeges af egnsnettene.

§ 4
Medlemmer:

a. Medlemmer er alle lokale egnsnet.

b. DjurslandS.net initierer oprettelsen af relevante egnsnet og fastsætterde de overordnede principielle fællesvedtægter, der er gældende for egnsnettene.

c. Fællesvedtægten skal indeholde følgende elementer som ramme for egnsnettenes virke:

Den enkelte lokalforening skal:

1. Matche DjurslandS.net's formålsparagraf helt

2. Organisere sig åbent for alle

3. Varetage alles interesser

4. Fungere demokratisk

5. Forvalte egen økonomi og egne værdier

6. I tilfælde af opløsning af et egnsnet skal DjurslandS.net tilbydes at overtage dette, men DjurslandS.net skal samtidig søge at etablere en ny lokal forvaltning heraf.

7. Et egnsnet kan ikke sælges, overdrages eller bortforpagtes til 3. part, men skal i tilfælde af opløsning tilstilles DjurslandS.net til ejendom.

8. Et egnsnet kan vælge at overdrage sine medlemmer til, eller lade sig fusionere med, andre engsnet eller initiativer, der er medlem af DjurslandS.net.

d. Pt. er følgende egnsnet med stemmeret i hovedbestyrelsen oprettet:

1. Bredbåndsforeningen EbeltoftS.net

2. Bredbåndsforeningen GrenaaS.net

3. Bredbåndsforeningen MidtdjurslandS.net

4. Bredbåndsforeningen Nørre DjurS.net

5. Bredbåndsforeningen RosenholmS.net

6. Bredbåndsforeningen RougsøS.net

7. Bredbåndsforeningen RøndeS.net

8. Bredbåndsinitiativet E9S.net

§ 5
Hovedbestyrelsen:

a. Hovedbestyrelsen består af en bestyrelsesrepræsentant fra hver af de oprettede egnsnet. For at sikre en vis kontinuitet i hovedbestyrelsen forpligtes egnsnettenes bestyrelser til at vælge en suppleant for deres repræsentant i hovedbestyrelsen.

b. Ingen ansatte i DjurslandS.net, tilknyttde selskaber eller egnsnet kan vælges til hovedbestyrelsen.

c. Der tillægges bestyrelsesmedlemmerne stemmer som følger:

Alle bestyrelsesmedlemmer tildeles forlods 3 stemmer.

Efterfølgende tildeles ekstra stemmer efter antal opkoblede abonnenter således:

100 - 199 = 1 stemme

200 - 499 = 2 stemmer

500 - 999 = 3 stemmer

1000 - = 4 stemmer

a. Ud af sin midte vælger hovedbestyrelsen en formand og en næstformand.

b. Hovedbestyrelsen kan oprette et Driftscenter til at varetage den daglige drift.

c. Hovedbestyrelsen udpeger en innovator og en controller, der i samarbejde med hovedbestyrelsen inspirerer, koordinerer og efterser, at de af hovedbestyrelsen vedtagne tiltag og budgetter følges.

d. Der oprettes et forretningsudvalg bestående af formanden, næstformanden samt innovator og controller. Forretningsudvalget varetager og afrapporterer de løbende forretninger på vegne af den samlede hovedbestyrelse.

e. Ved forhandling i hovedbestyrelsen fastsættes en ens pris for internetadgang per bruger i alle egnsnet.

f. Hovedbestyrelsen fastsætter størrelsen af indskud og abonnementsbetaling.

g. Et egnsnet kan regulere sin økonomi gennem et kontingent, som fastsættes af de lokale generalforsamlinger.

h. Hovedbestyrelsen fører et løbende forhandlingsprotokollat, som tilgår alle foreninger og netinitiativer.

§ 6
Repræsentantskab:

a. Foreningens regnskabsår er kalenderåret.

b. Det årlige ordinære repræsentantskabsmøde afholdes inden udgangen af marts måned.

c. Indvarsling til repræsentantskabsmødet skal ske skriftligt til repræsentantskabsmedlemmerne med mindst 4 ugers varsel.

d. Dagsordenen skal som minimum indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent

2. Formandens beretning

3. Forelæggelse og godkendelse af regnskab

4. Indkomne forslag

5. Præsentation af de af egnsnettene udpegede hovedbestyrelsesmedlemmer.

6. Valg af ekstern revisor

7. Eventuelt

e. Forslag, der ønskes behandlet på det ordinære repræsentantskabsmøde, skal udsendes til repræsentantskabsmedlemmerne senest 2 uger før repræsentantskabsmødet.

f. Ekstraordinært repræsentantskabsmøde kan indkaldes af bestyrelsen eller ved skriftligt påkrav overfor bestyrelsen af egnsnet repræsenterende mindst halvdelen af stemmemassen i hovedbestyrelsen.

Indkaldelsen skal vedlægges en dagsorden omhandlende de punkter, hvorpå indkaldelsen sker.

e. Enhvert repræsentantskabsmøde er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte. Alle beslutninger tages, bortset fra de i disse vedtægter nævnte særlige tilfælde, med simpel stemmeflerhed og uden skriftlig afstemning, med mindre der stilles krav herom. Ved stemmelighed bortfalder et forslag.

f. De enkelte egnsnet tillægges én stemme pr. repræsentant, dog max. 7 pr. egnsnet; skriftlige fuldmagter tillades.

g. Vedtægtsændringer kan forelægges enhvert lovligt repræsentantskabsmøde.

h. Forslag til vedtægtsændringer skal fremsendes til medlemmerne senest 2 uger før repræsentantskabsmødet.

i. Vedtagelse af vedtægtsændringer kræver simpel stemmeflerhed, bortset fra ændring af § 2: Formålsparagraffen, hvor der kræves _ stemmeflerhed.

§ 7
Tegning - Hæftelse:

a. Foreningen forpligtes ved sin underskrift af to bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være formanden eller næstformanden.

b. Forretningsudvalget kan meddele Driftscentret fuldmagt til at modtage indbetalinger og betale indgåede forpligtelser.

c. Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den i DjurslandS.net til enhver tid tilhørende formue.

d. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelse nogen personlig hæftelse.

§ 8
Økonomi:

a. Driftscentret primære opgave er at kontrahere og levere højhastighedsbredbånd til egnsnettene via adgang til bredbåndsfiberen.

b. Sekundært kan Driftscentret levere sådanne tjenester og produkter, som servicerer egnsnettene i deres daglige virke, således at det bliver attraktivt at købe disse fremfor at vende sig mod andre leverandører.

c. Hovedbestyrelsen fastsætter løbende, hvilke produkter/services, der kan tilbydes egnsnettene og opretter kontrakter med de berørte egnsnet.

d. Til disposition for drift og udvikling af DjurslandS.net, dets egnsnet og medlemmer indbetaler hvert egnsnet og netinitiativ kontingent kvartalsvis forud til DjurslandS.net i forhold til abonnentantal.

Størrelsen af kontingentet fastsættes af hovedbestyrelsen.

§ 9
Foreningens opløsning:

a. Frivillig opløsning af foreningen kræver vedtagelse med _ stemmeflerhed af to på hinanden følgende repræsentantskaber.

b. Inden den endelige vedtagelse på sidste repræsentantskab vælger repræsentantskabet et likvidationsudvalg, der forestår afviklingen.

c. Det sidste repræsentantskab beslutter på hvilken måde foreningens eventuelle midler skal anvendes.

§ 10
Ikrafttræden:

Disse vedtægter træder i kraft øjeblikkeligt ved vedtagelsen og formændene indtræder i hovedbestyrelsen indtil det ordinære repræsentantskabsmøde i marts måned 2005.

Således vedtaget på foreningens generalforsamling den 17. februar 2005.
Senest ændret på foreningens ordinære Repræsentantskabsmøde den 30. marts 2005.

Man finder en opdateret introduktion og orientering om foreningen og dens initiativer på http://www.DjurslandS.net/nettet og man kan skrive til bestyrelsen via Bestyrelsen@DjurslandS.net

Oprindelige Vedtægter

Arkivet/Vedtægter

Info
Om Djurslands.net
Introduktion
Visionen
Strategiplanen

Præsentation på dansk
(PowerPoint dokument)

Presentation in english
(PowerPoint document)

Info program fra WDR 1
(Tysk med dansk tekst)

Info program - WDR 1
(German - English text)

Info program fra WDR 2
(Tysk med dansk tekst)

Om tilmelding
Priser abonnementsvilkår
Tilslutningsaftale

Foreningens arbejde
Gældende vedtægter
Formanden har ordet
Mødekalender

Powered by Coranto

Nettet