Nettet
Tidligere Overskrifter

Netnyt
DjurslandS.net har gennem tiden ændret sig til djursnettene m.m.
240110 - Læs mere her

Lær IT Lokalt i vinteren 2010
031209 - Læs mere her

Lær i efteråret at bruge IT eller deltag i at bygge trådløst landskabsnet
270809 - Læs mere her

Lær IT lokalt i foråret
030309 - Læs mere her

Lær IT Lokalt i vinter
201208 - Læs mere her

Ældre sider...

Sidste Nyt

Referat fra ekstraordinær generalforsamling
250205

Referat fra DjurslandS.net’s ekstraordinære generalforsamling torsdag den 17/2-2005.


Generalforsamlingen blev indledt med en velkomst ved formanden og stifteren af DjurslandS.net, Bjarke Nielsen

Referant: Charlotte Holst, EbeltoftS.net

Dirigent: Torben Lund, kasserer RougsoeS.net, samt intern revisor for DjurslandS.net.


Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt, og dette var der ingen protester mod.
-Dagsorden blev gennemgået.
-Forslag til generalforsamlingen skal være indleveret 3 uger før og skal være offentligt tilgængelige på foreningens hjemmeside 1 uge før generalforsamlingen.
-Fuldmagter: Rosenholm og Sønderhald havde medbragt et antal fuldmagter, der var usikkerhed om hvor vidt de var gældende ved afstemning. Der stod intet i vedtægterne om det, derfor er det nu taget til referat at man herefterdags skal møde personligt op til generalforsamlingerne, og at man ikke kan stemme med fuldmagt.

Dirigenten tog beslutning om at fuldmagterne var gældende ved denne ekstraordinære generalforsamling.

Formandens beretning om situationen:
Man må håbe at det er argumentationen som virker.
Jeg vil ridse op hvorfor vi er her. Vi står i aften med ét punkt på dagsordenen til beslutning.
Det er ændrede vedtægter for DjurslandS.net.

Baggrunden for det, er at organisationen består af egnsnet som er samlet ind mod en fællesmidte, og er skabt fra midten – egnsnettene var der ikke fra starten af. Der var fornuft ved at gøre det til foreninger, fordi finansiering til at komme i gang var svært at skaffe, så derfor besluttede man i efteråret 2002 i Grenaa, ved et regionalt bestyrelsesmøde, at der skulle være fælles finansiering før en bestemt dato, og kunne det ikke lade sig gøre, så må vi prøve at gøre det lokalt. Det var logisk at tro at man kunne lave lån lokalt, og dermed skulle der også være en ansvarlighed lokalt, ellers kan det ikke gøres. Derfor blev der skabt lokalforeninger, alene af finansieringsgrunden, for at nogen skulle stå for ansvaret lokalt.
Hele vejen igennem har vi set os som en fælles organisation med lokale afdelinger.
Vi har været på en lang rejse sammen, og der er udvist stor dygtighed og stor ansvarlighed ude i nettene. Det er som en familie hvor børnene er kommet i puberteten, og nu gør oprør mod den voksne. De vil styre selv. Derfor står vi i en situation hvor vi fra centralt initiativ skal ud i decentral styring.

Det er grundmønsteret i det; at få skabt selvstændighed, men stadigvæk at samarbejde, stadigvæk løfte i fælles flok.

Fra at jeg (formanden, Bjarke Nielsen) stiftede domænenavnene i 2001 til i dag, er der kommet mange 100 aktive deltagere i dette projekt som alle har både ære i, samt lagt en stor indsats i projektet for at det skulle lykkes. DjurslandS.net er et fælles initiativ, ingen ejer det eller egnsnettene alene. Det er jo ikke som ejendom, det er et initiativ.

Historien
Kort historie om udviklingen efter stiftelsen af DjurslandS.net. Vi prøvede at gøre så mange som muligt interesseret i foreningen ved at lave en kæmpe kampagne. Vi havde håb om at vi kunne få nogle store teleudbydere til at levere bredbånd, og vi nåede op til 3000 medlemmer førend vi overhovedet reelt havde fået gjort noget. Først tidligt på foråret i 2002 efter at have forhandlet med mere end 30 teleoperatører, går det op for os at vi må lave nettet selv.
Teleudbyderne er interesseret, men efter måneders forhandlinger med alle teleudbyderne på tur, indser de, at de alligevel ikke kan gøre noget. De kan ikke tjene penge på det. Vi strides lidt på et regionalmøde – og erkender at skal det ske, må vi lave det selv. De som ikke er indstillet på at arbejde på det selv, forlader på dette tidspunkt projektet.
I foråret 2002 skifter projektet fra at være et uforpligtet initiativ, til at være en decideret gør-det-selv-forening. Der bliver lavet et møde med kommunerne for at høre om de kan bidrage, men det siger de nej til.

Vi startede derpå Nørre-DjurS.net som et pilotprojekt med EU midler, men vi blev nødt til at låne pengene, for at få dem – man kunne først få halvdelen af EU-støtten når man selv havde finansieret halvdelen af projektet og den anden halvdel når man havde finansieret det hele til slut.
Mange pengeinstitutter blev forgæves spurgt om finansiering. Først i foråret 2003 var vi rigtigt klar, idet vi optog private lån. Der blev stemt via mail i januar 2003, regionalbestyrelsen giver enstemmigt ja til at jeg (formanden) kan indgå aftaler med Amtet, Global Connect og Powerline. Det er den billigste måde vi på daværende tidspunkt kan lave det på.

Det praktiske projekt med netetablering startede med at der deltog 50 frivillige fra hele Djursland på kursus hver 14 dag her i Nørre Djurs hallen, for at lære at bygge net. Vi tog ved lære af de erfaringer vi gennem et år havde draget ved netbyggeriet i testprojektet i Glesborg, med knudepunkter på hhv. den rejste 50 m mast ved rådhuset og installationen på Nørre Djurs Hallens gavl. Vi sætter så projektet i gang rent praktisk i Glesborg med abonnenter pr. 1/5 2003 og ude omkring i egnsnettene pr. 1/6 2003. For at etablere det regionale knudepunkt og forbindelsen til Sjælland har vi brugt omkring 500.000 kr. og for løbende at have net har vi sat os i udgifter for kr. 667.000 om året, allerede fra starten.
Vi sætter netbyggeriet i gang og det går meget hurtigt. Ved årsskiftet er der tilsluttet 852 abonnenter ud over hele Djursland. I de opbygningsmåneder har vi jo bare hobet større og større gæld op.

Da vi når til årsskiftet 2003/2004, har vi regnet med at kunne begynde at betale af på gælden. Men de g-standard radioer, som den store båndbredde fra by til by skulle køres over, kunne ikke det standarden lovede – og vi måtte derfor ty til B-standard link. By til by link var tilrettelagt til at være hovedkilde til udgrening til flere byer, men blev ny for tynde og kunne ikke rigtig bruges. Derfor måtte vi lave en aftale med Cybercity om ADSL, og det var ekstra udgifter som vi ikke havde kalkuleret med. Engagementet med Cybercity beløber sig til kr. 350.000 kr. til 500.000 kr. om året i udgift, oven i de 657.000 kr. som vi er kontraktligt forpligtet med vore fibernet leverandører. Der blev større udgifter, flere abonnenter og gælden forplantede sig til stadigt nye regninger, fordi de gamle regninger blev betalt med nye penge, osv.

Der sker så ydermere det, at her i Glesborg i koordinationscenteret har der været en stab af ulønnede medarbejdere i mange år. Som projektleder har jeg (formanden) igen og igen skrevet under på at der ville komme løn på et tidspunkt. I den proces har jeg (formanden) udsat, og fået udsat og endnu engang fået udsat denne løn til medarbejderne, alt imedens de har sat jeres egnsnet i gang med at lave net.

I årsskiftet 03/04 vil jeg (formanden) blive en svindler hvis jeg ikke giver delløn til nogle af disse ansatte. Erhvervsafdelingen startes op for at få lavet en mulig indtægtskilde til lønninger. Samtidig var der også en plan i vores oprindelige budgetplan til lønninger, 1 medarbejder for hver 1.000 abonnenter. Medarbejderne i erhvervsafdelingen var dybt involveret i at betjene DjurslandS.net, så der kom ikke ret mange indtægter fra andre kilder. Dvs. i 2004 var der lønudgifter som der ikke var penge til. Men udgifterne stemte dog med de budgetter som de forskellige egnsnet selv havde lavet over antal tilslutninger i årets løb, så der skulle have været penge til det, - der var sat 3500 abonnenter af i budgetterne... . De forventninger havde vi i 2004, men vi nåede kun i alt 2.000. De manglende 1.500 abonnenter ville have indbragt 1.500*½*1.200 på årsbasis, altså 900.000 kr., eller mere end vi står og mangler nu.

Det er min skyld at jeg ikke fyrede medarbejderne da det blev tydeligt at budgetterne fra egnsnettene ikke holdt. Men mit dilemma var at begrænsning i arbejdskraften ikke ville fremme væksten i abonnentantallet, som vi jo havde brug for, for at tingen kunne hænge sammen, og som også er hele projektets mening. Desværre er det ikke lykkedes mere end det er . . .
Vi har en truende kreditor gæld som svarer til 1 kvartalsabonnement fra hele DjurslandS.net. Det er den størrelsesorden som truer os. Vi har større gæld end det, men det er den gæld som skal betales snarest.
Jeg har hele tiden skubbet sådanne udgifter til leverandørerne foran mig, lige siden starten, så det er ikke nyt. Men denne situation er der nogle som sanser i efteråret 2004. Det syntes de ikke er sjovt og vil ikke være med til det længere. Den 25. november, kommer der så en deputation fra 2 egnsnet som melder sig ud. Det var et stort chok for mig (formanden).
De egnsnet havde på det tidspunkt lavet ½ af alle tilslutningerne i hele DjurslandS.net. Så det er meget alvorligt for os. Der er mange møder i tiden som følger, og resterende net melder sig nu også ud, så de ikke risikerer at sidde alene tilbage med gælden, som alle nettene jo fra starten af har været med til at skabe.
For ikke at være inhabil i min dobbelte formandsrolle for Noerre-DjurS.net og DjurslandS.net meldte jeg mig (formanden) fra at være formand i NørreDjurS.net. Kim Carstensen tog over som formand i NørreDjurS.net. Der var udbredt ønske om at der skulle ske en klar adskillelse af NørreDjurS.net og DjurslandS.net.

De 3 store net (Rosenholm, Rønde og Nørre Djurs) lavede et møde op til den 16/12 hvor der skulle være møde i Glesborg forsamlingshus. Alle nettenes bestyrelser mødtes for at se hvad der kunne gøres, og der var enighed om at der skulle ske en reorganisering før den 1/3 2005, hvor de havde meldt sig ud til. Ved midnat gik formændene afsides, og der var en god evne til at kommunikere. Der blev nedsat en styregruppe for reorganisering/omstrukturering af DjurslandS.net. Jeg (formanden) sørgede for at få en fuldmagt fra regionalbestyrelsen, der jo var legitim ledelse af DjurslandS.net, til at formændene kunne være en lovlig styregruppe. Dette var nødvendigt eftersom halvdelen af formændene i Formandsgruppen havde meldt sig ud, og derfor jo ikke kunne lede det de havde meldt sig ud af. Regionalbestyrelsen skulle orienteres og gives en opsættende indsigelsesfrist før trufne beslutninger kunne føres ud i livet.

Der blev lavet en drejebog af formandsgruppen til nye vedtægter. Det basale i denne drejebog er selvstændig økonomi i egnsnettene. Samtidig var der fuld enighed om en ensartet fordelingsnøgle af hvordan abonnementspengene skal bruges økonomisk. Og det er: 20 kr. til moms, 20 kr. til internetomkostninger, 20 kr. til et driftcenter hvis forskellige tjenester bestyrelsen skal definere, 16 kr. til at afvikle gæld med, 16 kr. til vedligeholdelse af egen infrastruktur i egnsnettene og til sidst 8 kr. som buffer i egnsnettene til uforudsete udgifter og/eller til udvikling.

Så altså nogle af pengene går til det fælles, og nogle går til eget egnsnet. Før var det den fælles abonnementspuljes opgave at dække alle omkostninger i egnsnettene, hvor man beholdt 5 kr. til egen kaffekasse til de aktives komfort.

Det er det der ligger bag de nye vedtægter vi skal stemme om her i aften.
Formanden sluttede sin beretning her.

Dirigenten åbnede debatten, hvor ordet var frit.

Tony Alberts, Tekniker i RougsoeS.net: Jeg har lyttet til Bjarkes historie. om DjurslandS.net. Jeg har også set modellen med at nedbringe gæld via kontingent indbetalinger hvad enten abonnementet sættes op, eller der sendes en regning ud til samtlige brugere. Det er 300 kr. ekstra – én gang, så er gælden væk. Vi kan starte fuldstændig fra nul igen. Bjarke skal ikke ud og optage et personligt lån.

Karsten. formand for RosenholmS.net: Tak for beretningen. Men os som har fulgt processen intenst, hvor RosenholmS.net nærmest har været isbryder i denne proces, - vi sidder tilbage med en følelse af at ja, - du har givet en forklaring men kun en ½ forklaring. Du nævnte selv tallet, 650 000 kr. i gæld. Og efter de utallige møder ved jeg det kun er kreditor gælden excl. moms. Der er en gammel gæld for Internetdift hos Global Connect, Powerline og Aarhus Amt. Samt det vi længe henstillede til at vi fik afdækket – nemlig den private gæld. Der er jo 400.000 kr. som er optaget i private lån til igangsættelse af EU projektet netop fordi pengene først gives når projektet er afsluttet.

1. Direkte spørgsmål til Bjarke: Hvorfor blev pengene ikke brugt til at betale den gældspost, og hvorfor eksisterer den stadigvæk?

2. Jeg er ked af at vi ikke har kunnet have det overblik over økonomien som en regionalbestyrelse bør have. Med de ting som er kommet for dagen er vi alle blevet klogere. Vi har oplevet en proces hvor vi hver gang vi har truffet en beslutning, er der kommet noget som har gjort at vi ikke har kunnet sætte noget i værk. Den yderste konsekvens af dette er denne generalforsamling. Vi sidder her, hvor vi endnu ikke har et regnskab som fremviser de faktiske omstændigheder omkring økonomien og pengestrømmene, det er uheldigt. Jeg må påpege fra Rosenholm at det er helt eksistentielt for fremtiden. Jeg håber i har det med i tankerne når I stemmer i aften. Jeg vil godt have et svar på den samlede gæld, og DjurslandS.net aktuelle situation, hvis det er muligt.

Bjarke: Hvorfor blev disse EU penge ikke brugt til at tilgodese de private lån da tilskuddet kom til udbetaling. –
Jeg ved næsten ikke hvad jeg skal sige. Vi har været forbandet hele vejen. Gæld hele tiden, som har truet os. Hvis ikke man bliver presset af private långivere til at betale nu og her, så betaler man truende leverandører. Det er selvfølgeligt urimeligt og svarer til at man betaler huslejen for ikke at blive sat på gaden, men at man så ikke har råd til mad senere på måneden. Så må man finde ud af det med pengene til mad når man når dertil. Og sådan har det været med DjurslandS.net hele vejen. Det er ikke uhæderlighed, men et ekstremt ansvar som har gjort det.
Skiftende ting har hele tiden presset på, og der hvor der manglede penge, dér skulle de hen.
Det er meget flinke mennesker som har ydet lån på 450.000, de skal selvfølgelig have deres penge. Pengene er lånt til Nørre-DjurS.net. Lånt af Nørredjursere af Bjarke som personlige lån.

Spørgsmål om hvor vi er henne i økonomien. Jeg er den som er mest utilfreds over at der ikke foreligger et regnskab på dette tidspunkt. Det er ubehageligt at folk kan sidde med hver deres fantasi om at tingene ikke er gjort ordentligt. Der blev nedsat 2 interne revisorer som skulle dokumentere pengestrømmen. Der er under pres lånt fra det ene til det andet, - hvor der nu var penge til hvor der aktuelt manglede. Nørre-DjurS.net, DjurslandS.net, Bøvl-miljø, Erhvervsafdeling. Vi har flyttet de penge der var, rundt til hvor der manglede, ikke som snyd og bedrag, men som likvide midler. Alt er selvfølgelig sket veldokumenteret.
Årsregnskabet fra revisorens hånd er først kommet i kladde i nat. De interne revisorer har ikke haft tid til at lave den interne revision. Grundlaget, er det regnskab som er modtaget i nat. Størrelsesorden på resultatet – er det væsentlige. Det er 877.000 kr. i minus. Man skal forstå konstruktionen. Eftersom abonnementspenge betales forud, så skal de bruges fremad. Men grundet gæld er de altid brugt bagud, ellers ville vi dø. Det har ført til, at abonnementsindbetalingerne ved nytår har man taget ind i årsregnskabet året før. Men dette er omlagt efter årsskiftet mellem 2003-2004. I 2004 rangerer der derfor kun 3 kvartals indbetalinger. Så man skal trække det første kvartals betalinger ind i 2003, det handler om ca. 250.000 i første kvartal 2003. Så når man frem til et underskud der svarer ca. til de 650.000 i kreditor gæld.
Man skal have halveret fiberudgifterne og lønudgifterne. Alle medarbejde som har været på løn er opsagt. Man skal have reduceret udgifterne for koordinationscenterets drift. For at danne et overskud, som kan fjerne gælden fra fortiden.

Torben (dirigent og intern revisor): Indtægter og udgifter er paralleliseret. De indtægter som hører til 1. kvartal. Sagt på en anden måde, ved udgangen af 2004 er der en ren numse at trutte i. Jeg kan sige, at selvom vi ikke må sige det, er egenkapitalen i DjurslandS.net pr. 31/12 2004 minus 1,2 millioner.

Dirigent: Michael Høegh rosenholm.net. Kommentar til din beretning. Du lyder som om dem der har haft med det at gøre ikke har kunnet gå fra pioner til drift. I Rosenholm siger vi at hvis det kan hænge sammen økonomisk, så bygger vi. Sidste år blev der lavet aftale om at man skulle have så og så mange på i hvert egnsnet. Hvorfor blev der ikke presset på for at det kunne ske?

Kaare Hedvart, Rosenholm: Det er mig en gåde at man indkalder til ekstraordinær general-forsamling, uden at man har fod på regnskabet. Du har godt nok fortalt at der lige er kommet en kladde i nat. Slet ikke når der bliver fremlagt en forslag som omhandler dette regnskab. Så er det svært at gennemskue, selv med beskrivelsen af de økonomiske problemer hele vejen igennem. Svært at gennemskue hvem der har lånt hvad af hvem, Bøvl, Nørre Djurs. osv. Lønudgifter. Jeg hørte da vi startede det i 2003 at når vi ramte 1.000 medlemmer så var der til én stilling. Hvem er der mere ansat, hvor mange og til hvilken løn. Det vil jeg gerne vide.

Dirigenten: Redegørelse for medarbejderne, hvem er den tilgået ? Samtlige egnsnetbestyrelser ! Giver klart og tydeligt svar på alle medarbejderes forhold.

Bjarke: Op til egnsbestyrelsernes samråd i Glesborg forsamlingshus 16/12 blev der lavet en hjemmeside om hvordan det kunne omstruktureres, alt er på den hjemmeside, og det er der stadigvæk. Der er dokumentation for disse ting, og også med medarbejdernes forhold.
Størrelsesordenen af lønmidler der kommer fra DjurlandS.net er til 2 1/3 af de 21 medarbejdere som på den ene eller anden måde er tilknyttet koordinationscenteret. Der ligger en kæmpe præstation i at holde lønudgifterne meget lavt. Tænk på som abonnent, at frivilligheden rækker sjældent til at gå ind i midten og være frivillig for hele Djursland.
Al aflønning som vort projekt har været involveret i, er sket via erhvervsafdelingen. Alle som har indgået i et eller andet lønforhold er nu sagt op.

Per Midtdjurs. Denne model (barometer) De 20 kr. som er sat af til net er ikke en konkret aftale.

Erik Rasmussen – Hornslet. Jeg har undret mig meget over hvorfor bestyrelsen kæmper for at holde på DjurslandS.net. Men når jeg hører om transaktioner, gæld osv., blandt andet den ½ million som står nederst, vil jeg ikke være med til at sende penge herop. Svendsen Låsby er meget bedre til det end I er. Jeg vil foreslå at DjurslandS.net bliver reduceret til en stor switch og en mail-server.

Ib Johansen – Rougsø: Jeg vil godt fortælle dig noget som du nok ved i forvejen. Folk udefra spørger til den der berømte andelsbevægelse som startede i Danmark. Og vi har stadigvæk en del af den i det danske samfund. DjurslandS.net er en remisens af den tanke. Grunden til at den fælles forening skal forblive, er at DjurslandS.net er noget man kan få øje på, og prale af. Hvis man står sammen om det.

Erik Rasmussen: Andelsbevægelsen er næsten død i dag.

Bjarke: Jeg er ikke ude på at krænke nogen som er her. Men jeg tror ikke på at I havde fået startet nogle af nettene, hvis det ikke var DjurslandS.net som havde taget initiativet. Vi satte os i kæmpe udgifter for at starte det regionale knudepunkt. Rigtigt trælst at høre at man vil spise ”far” når man bliver stor nok. Men der er mange, mange opgaver som skal passes i det fælles net. Vi skulle ikke kun lave Internet, vi skulle lave bøvl, nyheder osv. Der er rigtigt mange andre opgaver stadigvæk for at videreudvikle Djursland til et IT-samfund. Mange af os bor på landet og har ikke jeres muligheder som bor i byerne.
Koordinationscenteret organiserer, sætter i gang og udvikler.

Kåre: Ingen tvivl om der engang var noget som hed andelstanken som var med til at bygge Danmark, og bygge DjurslandS.net, Rosenholms og de andre egnsnet. Hatten af for det. Forudsætning for andelstanken. Det er gennemsigtighed – den har manglet. Om DjurslandS.net’s arbejde, udvikling og idéskabelse. Det ville også være godt om dét fortsatte. Jeg kan ikke følge ideen om at man vil have håndsret over økonomien. Bedre blot at have DjuslandS.net som paraply organisation. Ikke blande dem.

Erik Rasmussen: Jeg vil være med til at betale den gæld som er skabt. Men jeg vil ikke være med til at sende penge op til DjurslandS.net.

Henrik Hansen - Rougsø. Jeg mener vi skal stå sammen fremover. Ellers vil Rougsø være en af de store tabere. Kun ved at stå sammen vil det være muligt for Rougsø at komme til fiberforbindelse. At få vi de rigtige priser overfor leverandørerne. Men kun hvis vi står sammen alle sammen. Store net.

Karsten, RosenholmS.net: Kassen er totalt hamrende tom. Den skriger efter penge. Det vi har givet af injektioner er ikke nok. Rougsø net har ret i at vi må prioritere nu, hvad er vigtigst. Jeg giver Erik ret i at der ikke skal sendes flere penge i et stort hul, hvis det ikke udmønter sig i noget konkret. Dermed ikke sagt at vi ikke kan udvikle det til et IT-samfund på Djursland. Vi er ikke andet end kommet ud af startklodserne i det projekt nu. Vi er nogle enkelte net som overholdt vore budgetter og forventede antal opkoblinger, og andre net nåede det ikke grundet tekniske vanskeligheder. Vi vil gerne yde støtte til at bygge nettet, og alt andet må i den nuværende situation barberes væk, fordi det har vi ikke råd til.

Tony Alberts: Karsten har ret. Lad os tænke på om det ikke kunne være en ide at lade DjurslandS.net være ansigt overfor leverandørerne.
Det forekommer mig underligt at 2 net som sammenlagt har 1000 brugere. kan få billigere internet end et net som har 2000 brugere. Der må da være noget galt.

Bjarke: Det er geografi som bestemmer. Jeg har forhandlet med Telia som nu leverer net til RosenholmS.net. Inden vi lavede kontrakt med de 3 vi har nu. Telia ville dengang lukke deres Internet-division i Danmark ned. I mellemtiden udvikler tingene sig. Infrastrukturen inde omkring Århus er blevet udviklet, og man kan i kraft af den tættere befolkning dele net med mange andre og få billigt net.
Det er derfor priserne er vidt forskellige. Vi kan ikke få net til de priser heroppe nordpå. Der er selvfølgelig folk som hele tiden prøver, og måske det lykkes. Den aftale vi lavede blev grundigt undersøgt, og dengang var det den bedste mulighed. Vi har endnu ikke tingene på plads, men vi er tæt på hvis vi bevarer solidariteten. Jeg har sendt en opgørelse ud til formandsgruppen i dag om en bæredygtig løsning for hele Djursland. Med det kræver at vi er solidariske og udligner mellem syd og nord.

Pause.

Dirigenten: vi genoptager debatten ifølge punkt 4, førend vi går over til vedtægterne.

Knud Andersen Bønnerup strand. Jeg vil foreslå nu hvor situationen er som den er, at vi laver DjurslandS.net’s Venners Fond. At man kan forudbetale 300 kr., så DjurslandS.net kan komme ud af gælden. Man kan sende brev til alle abonnenterne, så kan dem der betaler, betale ind på en konto som er oprettet til formålet. Så kan vi evt. få de penge ind så vi kan komme op at stå igen.

Kim Carstensen. Vi har diskuteret mange gange, og lange gange om hvordan pengene skal komme ind. Det basale problem er ikke balance i driften. Der er stadig langt flere udgifter end indtægter, uanset hvor mange penge brugerne indbetaler, vil det ikke flytte noget. Det som flytter noget er den nye bestyrelse, som jeg håber bliver udstyret med et mandat senere i aften. Der skal skæres i udgifterne. De mange penge som er tilbage, er blevet brugt til ting som vi er andre som syntes skulle være brugt til regninger i stedet. Min personlige holdning – at få bidrag ind på dette tidspunkt vil kun gøre pinen længere, det vil ikke løse problemet.

Jørn Dam Rosenholm: Sidste år på Rosenholms general forsamling foreslog bestyrelsen medlemmerne at betale 50 kr. pr. kvartal i foreningskontigent. Det var nødvendigt. Det har givet os et vist løft rent økonomisk. Men eftersom det allerede ligger der, kan vi ikke tillade os at kræve vore medlemmer yderligere. Det kommer ikke igennem. Du tog næsten ordet ud af munden på mig. Hvad hjælper det. Det lugter af et underskud på sidste år på 600.000. Sidste års gæld på 400,000 er vokset til 1.2 millioner. Hvis ikke omkostninger barberes væk, vil gælden være større næste år. Kasserergruppens kritiske spørgsmål er ikke blevet besvaret.

Bjarke: Jeg har en kommentar til dialogen mellem Knud og Kim. Jeg syntes det er et godt initiativ hvis nogen skulle have lyst til at bidrage med et kvartalsabonnement, som de så kan få tilbage senere når muligheden for tilbagebetaling melder sig, gennem at spare fra nu. Når nu alle ansatte som var lønbelastende er opsagt. Og vi alle sammen er opsat på at spare; i formandsgruppen har man blandt andet besluttet at der skal halveres på Internet udgifterne. Og at der skal spares på driftscenteret. Det er vi alle enige om. Men den akutte gæld klarer vi ikke ved disse sparetiltag. Det tager tid før besparelserne slår igennem, og det dør vi af, - hvis vi ikke kan betale de kreditorer som er de mest truende. Det er mig der håndterer kreditorerne i det daglige, jeg ved det bedre end andre. Evnen til at kunne tilbagebetale forud indbetalte kvartalsabonnementer kommer hen ad vejen. Netop gennem vores sparetiltag vil vi komme til det punkt. En fond er en god løsning lige nu, også fordi det er en frivillig ordning. Den skal ikke besluttes i organisationen, men kan gøres frivilligt.
Henrik Hansen: Der er behov for aktuelle likvide midler, så formandsgruppen kan arbejde i ro.
Alle nordpå er vant til at skulle betale selv, for alt. Giv formandsgruppen tid til at lave et ordentligt økonomisk arbejde.

Erik Rasmussen: Der bliver snakket om kreditorer. Hvem er de ? - Så vi kan danne os et indtryk af hvad pengene er blevet brugt til.

Kaare: Hvis der skal være en Djurslands venners Fond, ville jeg forlange at der er 100 % gennemsigtighed i regnskabet. Formandsgruppen skulle administrere det. Indbetale 300 kr. og så gratis Internet senere ? - Men hvem skal finansiere det ?
DjurS.net Erhver blev dannet som selvstændig organisation, som hviler i sig selv, og ikke har noget med DjurslandS.net at gøre. Det er ikke det indtryk jeg får her i aften.

Torben (dirigent, intern revisor): DjurS.net Erhverv ApS er uafhængigt juridisk, der er vandtætte skodder. De lønnede medarbejdere er ansat i ApS´et og det udskrive så regninger til DjurslandS.net for de medarbejdere DjurslandS.net bruger. DjurS.net Erhverv ApS kan gå ned uden at berøre DjurslandS.net. Men ikke omvendt da det er DjurslandS.net som står som ejer.

Formanden: Det er sådan at formandsgruppen har fuld indsigt i økonomien. Formandsgruppen har d. 28/12-04 udpeget 2 interne revisorer, som har indsigt i det hele og adgang til alle informationer, men desværre er de forsinket i deres revision. Noget som jeg ikke syntes er spor sjovt. For nogle uger siden gik rygtet i Grenaa at jeg har taget 200.000 af kassen efter 1 uge mere var rygtet vokset til 1 million.

Torben Wolf, MiddjurS.net: Et indlæg om fremtiden for DjurslandS.net og organisationen. Solidariteten er ved at smuldre, fordi der er en meget uheldig likviditets situation. Det er uheldigt at vi her i aften ikke kan blive præsenteret for et færdigt regnskab. Regionalbestyrelsen skulle ikke have indkaldt jer, uden at vi havde revideret regnskabet. Den uheldige likviditets situation løser vi ikke ved denne ekstraordinære generalforsamling eller nye vedtægter.

Erik Rasmussen: Vil eller kan du ikke svare på hvem kreditorerne er ?

Torben (dirigent – intern revisor): Jeg kan godt, det er ikke sikkert jeg vil med navne.

Erik Rasmussen; Hvad leverer leverandørerne?

Torben(dirigent – intern revisor): Radioer, antenner, kabler, Internet. Jeg kan sige dig så meget at varekreditorerne var pr. 20/2. ca. 400.000 kr. Der er ca. 10 vareleverandør som tegner sig for 350.000. Internet leverandørerne er ikke med i dette, det er kun vareleverandører.

Du snakkede om at der var en gæld på 1,2 millioner.

Forskellen på gæld og egenkapital på minus 1,2 millioner, består af nogle kreditorer, derudover er der også lån. Der indgår også en stor post som hedder mellemregning med egnsnet, hvor egnsnet har lånt eller forudbetalt til DjurslandS.net.

Hvor mange penge skyldes der væk?

Vi skylder 1,2 millioner væk. Men nogle af dem skylder vi til egnsnettene. Men ud over det har vi samlet set en privat gæld som er opgjort senere, men der ligger i Noerre-DjurS.net.

Når vi nu når derhen, så skal alle af med 750 kr. så skylder vi ikke noget.

Bjarke. Der er ingen grund til at være trælse overfor hinanden, dette projekt er startet på venskab, for at skabe venskab. Hvorfor tror I at der er nogen som er blevet snydt ? - Det er simpelthen urimeligt !
Akut kreditor gæld svarer til ét kvartals indbetalinger. Alt dette er skabt til gavn for Djurslands befolkning. Og det er alt sammen noget som folk har lagt sig i selen for at skabe.

Kåre: Jeg håber ikke at der er nogen som tror at der er taget noget af kassen. Det, jeg spørger efter er gennemsigtighed i regnskabet. Jørn siger at der længe har været efterlyst gennemsigtighed i kassen. Måske butikken er blevet forvaltet forkert; måske er der blevet brugt midler til noget forkert, som der ikke skulle have været brugt penge til. Det er mig en gåde til hvad og hvorfor.

Conny: Jeg har siddet med de regnskaber de sidste 2 år. Ikke ét eneste af de regionale medlemmer har været oppe og se på bilag de sidste 2 år. Det er så let at sidde og klandre andre for det I ikke selv har gjort, og det er det i gør lige nu. Flemming og Torben har de sidste måneder spurgt, og de har fået svar.

Bjarke: Planen må være en sparerunde hvor man går helt ind til benet, for der er nemlig masser af abonnementsmidler. Der er ikke brug for at fjerne ALT gæld nu, kun kreditorgælden skal væk lige nu. Resten vil ordne sig gennem det overskud i abonnementsmidlerne som sparetiltagene skaber.

Søren – Rosenholm. Vi bør stoppe debatten nu. Vi har hørt fra flere i salen. Måske regnskaberne skal gøres mere overskuelige for medlemmerne, så der bliver gennemsigtighed i regnskaberne.
Vi har en kæmpe opgave foran os der hedder vedtægter.

(Et sidste indlæg) Kim Carstensen: Nu er det ikke fordi jeg vil hælde vand ud af ørene på nogens vegne, men jeg har de sidste 2 år været i fuld gang ude i Nørre Djurs, og jeg har hele tiden sagt at det her med organisering, formandskab og bestyrelsesarbejde, det gider jeg ikke have med at gøre. Jeg vil bygge net, og det har jeg været tilfreds med. Som tiden er gået har jeg fået stigende dårlig samvittighed, fordi jeg ikke har taget min del af ansvaret, og det er jeg ked af. Men omvendt kan vi vende billedet 180 grader. For mig ligner dette den klassiske opstarts historie. Vi kaster os ud i eventyret og laver det sjove, det er problemet, det kan vi godt se i dag. Man ser ofte med iværksættervirksomheder at de ikke har forstand på driften. Det jeg ser, er det samme som de andre net ser. Hvis vi ikke får styr på driften, så har vi ikke net. Så nu tager vi over, og det håber jeg at alle vil støtte os i. Kan vi bare få ro til at arbejde skal vi nok få betalt de 750 kroner pr. abonnent vi skylder.

Dirigenten: Vi lukker punkt 4 og vi går videre til punkt 5 om forslaget til nye vedtægter.
Det er lagt ud på nettet for 1 uge siden. Jeg skal lige sige at jeg har en ikke uvæsentlig finger med i spillet med de vedtægter, og derfor vil jeg bede en anden være dirigent.
Det der skal siges om vedtægter skal Kim sige.
Jeg ønsker at være meget pragmatisk i dag. Vi SKAL komme ud af det i aften med nye vedtægter. Er der forslag under vejs må vi diskutere det og gå videre i teksten med næste paragraf.

Kim: Jeg skal prøve. Det er vanskeligt fordi her foran mig ligger der 3 udgaver. Den højeste lige nu er 6 udgave. Det er startet for 3 måneder siden i forsamlingshuset i Glesborg. Det der hedder nr. 5 her er publiceret på nettet. Den vil jeg gå summarisk igennem, og jeg vil fortælle hvor der er divergenser, og hvor de hælder til enighed.

Torben: Et af de store net var sent ude med at kommentere på disse vedtægter. Det var meget presset op til at de skulle lægges ud på nettet.

§ 1 Er om navn og hjemsted.

§ 2
Foreningens formål:

Bredbåndsforeningen DjurslandS.net er en ukommerciel almennyttig forening med det formål at fremme:

a. etablering af højhastigheds egnsnet med internet adgang på rimelige vilkår for alle på Djursland samt at fremme samarbejdet mellem de lokale foreninger og deres brugere.
b. udvikling af et egns-websted for alle borgere i hvert egnsnet, der kan forbindes i en samlet web-portal med diverse tjenester for alle på hele Djursland.
c. dannelsen af åbne IT-selvhjælps miljøer - evt. med eget værksted i hvert egnsnet.

§2 er vedtaget. Ingen stemmer imod.


§ 3
Organisation:

a. For at fastholde, udvikle og motivere det lokale engagement og den lokale forankring organiseres de lokale initiativer i selvstændige lokale egnsnet eller bredbåndsinitiativer.
b. Egnsnet er i det følgende at forstå som en praktisk, organisatorisk og økonomisk selvstændig lokalforening med egen ansvarlig bestyrelse og generalforsamling som øverste myndighed.
c. Bredbåndsinitiativer er i det følgende defineret som initiativer, der endnu ikke har nået 100 abonnenter og derfor ikke er organiseret som en lokalforening. Sådanne initiativer virker på hovedbestyrelsens ansvar og har ikke stemmeret i hovedbestyrelsen.
d. Bredbåndsforeningen DjurslandS.net er paraplyorganisation for disse egnsnet og initiativer.
e. Foreningens højeste myndighed er repræsentantskabet.
f. Medlemmer af repræsentantskabet er bestyrelsesmedlemmerne i de lokale egnsnet eller initiativer.
g. Foreningen ledes af en hovedbestyrelse, hvis medlemmer udpeges af egnsnettene.

Paragraf 3 er vedtaget med 1 stemme imod.


§ 4
Medlemmer:

a. Medlemmer er alle lokale egnsnet.
b. DjurslandS.net initierer oprettelsen af relevante egnsnet og fastsætter de overordnede principielle fællesvedtægter, der er gældende for egnsnettene.
c. Fællesvedtægten skal indeholde følgende elementer som ramme for egnsnettenes virke:

Den enkelte lokalforening skal:

1. Matche DjurslandS.net’s formålsparagraf helt
2. Organisere sig åbent for alle
3. Varetage alles interesser
4. Fungere demokratisk
5. Forvalte egen økonomi og egne værdier
6. I tilfælde af opløsning af et egnsnet skal DjurslandS.net tilbydes at overtage dette, men DjurslandS.net skal samtidig søge at etablere en ny lokal forvaltning heraf.
7. Et egnsnet kan ikke sælges, overdrages eller bortforpagtes til 3. part, men skal i påkommende tilfælde tilstilles DjurslandS.net til ejendom.

d. Pt. er følgende egnsnet med stemmeret i hovedbestyrelsen oprettet:

1. Bredbåndsforeningen EbeltoftS.net
2. Bredbåndsforeningen GrenaaS.net
3. Bredbåndsforeningen MidtdjurslandS.net
4. Bredbåndsforeningen Nørre-DjurS.net
5. Bredbåndsforeningen RosenholmS.net
6. Bredbåndsforeningen RougsøS.net
7. Bredbåndsforeningen RøndeS.net
8. Bredbåndsforeningen SønderhaldS.net samt
9. Bredbåndsinitiativet E9S.net

§ 4 er vedtaget. 1 stemme var i mod.


§ 5
Hovedbestyrelsen:

a. Hovedbestyrelsen består af en bestyrelsesrepræsentant fra hver af de oprettede egnsnet.
b. Ingen ansatte i DjurslandS.net, tilknyttede selskaber eller egnsnet kan vælges til hovedbestyrelsen.
c. Der tillægges bestyrelsesmedlemmerne stemmer som følger:
Alle bestyrelsesmedlemmer tildeles forlods 3 stemmer.
Efterfølgende tildeles ekstra stemmer efter antal opkoblede abonnenter således:
100 - 199 = 1 stemme
200 - 499 = 2 stemmer
500 - 999 = 3 stemmer
1000 - = 4 stemmer

d. Ud af sin midte vælger hovedbestyrelsen en formand og en næstformand.
e. Hovedbestyrelsen kan oprette et Driftscenter til at varetage den daglige drift.
f. Hovedbestyrelsen udpeger en innovator og en controller, der i samarbejde med hovedbestyrelsen inspirerer, koordinerer og efterser, at de af hovedbestyrelsen vedtagne tiltag og budgetter følges.
g. Der oprettes et forretningsudvalg bestående af formanden, næstformanden samt innovator og controller. Forretningsudvalget varetager og afrapporterer de løbende forretninger på vegne af den samlede hovedbestyrelse.
h. Ved forhandling i hovedbestyrelsen fastsættes en ens pris for internetadgang per bruger i alle egnsnet.
i. Hovedbestyrelsen fastsætter størrelsen af indskud og abonnementsbetaling.
j. Et egnsnet kan regulere sin økonomi gennem et kontingent, som fastsættes af de lokale generalforsamlinger.
k. Hovedbestyrelsen fører et løbende forhandlingsprotokollat, som tilgår alle foreninger og netinitiativer.

§ 5 er vedtaget. 3 stemmer imod.



§ 6
Repræsentantskab:

a. Foreningens regnskabsår er kalenderåret.
b. Det årlige ordinære repræsentantskabsmøde afholdes inden udgangen af marts måned.
c. Indvarsling til repræsentantskabsmødet skal ske skriftligt til repræsentantskabsmedlemmerne med mindst 4 ugers varsel.
d. Dagsordenen skal som minimum indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Forelæggelse og godkendelse af regnskab
4. Indkomne forslag
5. Præsentation af de af egnsnettene udpegede hovedbestyrelsesmedlemmer.
6. Valg af ekstern revisor
7. Eventuelt

e. Forslag, der ønskes behandlet på det ordinære repræsentantskabsmøde, skal udsendes til repræsentantskabsmedlemmerne senest 2 uger før repræsentantskabsmødet.
f. Ekstraordinært repræsentantskabsmøde kan indkaldes af bestyrelsen eller ved skriftligt påkrav overfor bestyrelsen af egnsnet repræsenterende mindst halvdelen af stemmemassen i hovedbestyrelsen.
Indkaldelsen skal vedlægges en dagsorden omhandlende de punkter, hvorpå indkaldelsen sker.
g. Ethvert repræsentantskabsmøde er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte. Alle beslutninger tages, bortset fra de i disse vedtægter nævnte særlige tilfælde, med simpel stemmeflerhed og uden skriftlig afstemning, med mindre der stilles krav herom. Ved stemmelighed bortfalder et forslag.
h. De enkelte egnsnet tillægges én stemme pr. repræsentant, dog max. 7 pr. egnsnet; skriftlige fuldmagter tillades.
i. Vedtægtsændringer kan forelægges ethvert lovligt repræsentantskabsmøde.
j. Forslag til vedtægtsændringer skal fremsendes til medlemmerne senest 2 uger før repræsentantskabsmødet.
k. Vedtagelse af vedtægtsændringer kræver simpel stemmeflerhed, bortset fra ændring af § 2: Formålsparagraffen, hvor der kræves æ stemmeflerhed.

§ 6 er vedtaget. 2 stemmer imod.



§ 7
Tegning - Hæftelse:

a. Foreningen forpligtes ved sin underskrift af to bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være formanden eller næstformanden.
b. Forretningsudvalget kan meddele Driftscentret fuldmagt til at modtage indbetalinger og betale indgåede forpligtelser.
c. Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den i DjurslandS.net til enhver tid tilhørende formue.
d. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelse nogen personlig hæftelse.

§ 7 er vedtaget. Ingen stemmer imod.


§ 8
økonomi:

a. Driftscentrets primære opgave er at kontrahere og levere højhastighedsbredbånd til egnsnettene via adgang til bredbåndsfiberen.
b. Sekundært kan Driftscentret levere sådanne tjenester og produkter, som servicerer egnsnettene i deres daglige virke, således at det bliver attraktivt at købe disse frem for at vende sig mod andre leverandører.
c. Hovedbestyrelsen fastsætter løbende, hvilke produkter/services, der kan tilbydes egnsnettene og opretter kontrakter med de berørte egnsnet.
d. Til disposition for drift og udvikling af DjurslandS.net, dets egnsnet og medlemmer indbetaler hvert egnsnet og netinitiativ kontingent kvartalsvis forud til DjurslandS.net i forhold til abonnentantal.
Størrelsen af kontingentet fastsættes af hovedbestyrelsen.

§ 8 er vedtaget.



§ 9
Foreningens opløsning:

a. Frivillig opløsning af foreningen kræver vedtagelse med æ stemmeflerhed af to på hinanden følgende repræsentantskaber.
b. Inden den endelige vedtagelse på sidste repræsentantskab vælger repræsentantskabet et likvidationsudvalg, der forestår afviklingen.
c. Det sidste repræsentantskab beslutter på hvilken måde foreningens eventuelle midler skal anvendes.

§ 9 er vedtaget. Ingen stemmer imod


§ 10
Ikrafttræden:

Disse vedtægter træder i kraft øjeblikkeligt ved vedtagelsen og formændene indtræder i hovedbestyrelsen indtil det ordinære repræsentantskabsmøde i marts måned 2005.

§ 10 er vedtaget. Ingen stemmer imod.


Angående indhold i Allonge.
Hovedbestyrelsen har som sin første opgave at udrede arv og gæld og finde ud af hvordan gælden afvikles.
Enstemmigt vedtaget.

Vi bekræfter formandsgruppens tidligere tilsagn om, at vi vedgår os arv og gæld.

sletning af oprindelig Allonge er vedtaget.

Dirigenten: Der er vedtaget et sæt nye vedtægter. og de vil på et passende tidspunkt blive underskrevet af Bjarke (formanden) og Dirigenten.

Samlet afstemning om vedtægterne: Enstemmigt vedtaget.

Dirigenten takker af.

Bjarke: Det er rigtigt herligt at der er sådan en kæmpe ansvarlighed i egnsnettene som det tyder på. Det er en kæmpe lettelse at der er mange skuldre til at bære.
Beklager at det har været svært at nå hertil, men det tyder på at det nu bliver anderledes.
Det har altid været meningen at egnsnettene skulle bære selv, det var bare nødvendigt at starte projektet fra midten.
Tak for i aften.

- Skrevet af Bjarke

Printvenlig version

Info

Yderligere Info

Om Djurslands.net
Introduktion
Visionen
Strategiplanen

Nettets status efter 10 år:

DjurslandS.net har gennem tiden ændret sig til "djurs-nettene" m.m.

En kort statusartikel, med historisk perspektiv og links til de affødte aktuelle aktiviteter, - ved nettets stifter Bjarke Nielsen.
(24-01-2010)



Powered by Coranto
Nettet