
Grenaas.net blev stiftet d. 1/7 2001 og blev oprindeligt etableret som en udendørs antenneforstærket infrastruktur bestående af mange tilslutnings-punkter rundt om i Grenaa-området, med adgang til en centralt placeret delt fiber-forbindelse til internettet på 1 Gbit ned og 1 Gbit op, – som i dag er øget til hele 7 fiberforbindelser på hver 1 Gbit ned og 1 Gbit op, placeret rundt omkring i det samlede dækningsområde.
Om Grenaas.net
Grenaas.net er etableret som en ukommerciel frivillig forening som skaffer husstande, virksomheder og institutioner i Grenaa-området lynhurtig og stabil døgnåben internetadgang med ubegrænset data til en fast lav pris.
De som ønsker at blive tilsluttet Grenaas.net’s forskellige internettilbud bliver ved tilslutningen medlem af foreningen. Medlemmerne vælger på den årlige genersalforsamling foreningens bestyrelse som sørger for nettets vredligehold, drift og udvikling.
Grenaas.net har været drevet i et samarbejde mellem mange forskellige frivillige entusiaster siden den spæde start d. 1/7 2001 og frem til nu, og netværket må anses for at være Grenaa By’s eget ukommercielle netværk – drevet af frivillige – med omkring 75 udendørs tilslutningspunkter fordelt ud over hele Grenaa egnen og dens opland.
Denne egnens egen trådløse infrastruktur er i de seneste år blevet suppleret med mulighed for billig og hurtig internetadgang gennem 4G- og 5G-bredbånds udbydernes radionetværk, både gennem stationære og mobile modtagere, som også virker udenfor Grenaas.net’s oprindelige dækningsområde i resten af Danmark.
Grenaas.net’s egne adgangspunkter:
Med ca. 75 udendørs trådløse tilslutningspunkter jævnt fordelt i hele Grenaa by og opland samt i flg. omkringliggende landsbyer, dækker Grenaas.net’s egen udendørs trådløse infrastruktur hele Grenaa-egnen med WiFi adgang til internettet gennem det udstyr som medlemmerne låner:
- Bjørnholm Gods
- Dolmer
- Enslev
- Hammelev
- Pederstrup
- Revn
- Ålsrode
- Ålsø
På kortet over det østlige Djursland ses placeringen af de mange tilslutnings-punkter. Med antenneforstærkning ved hvert knudepunkt og ved hver brugertilslutning opnås en signal-rækkevidde på flere kilometer, sådan at man kan tilsluttes selvom man bor langt fra nærmest mulige tilslutningspunkt.
Af: Mikkel Kjerri – Forbrugermagasinet Mikkel Kjerri • MikkelKjerri.dk


