Trådløst Internet i Grenaa

Som medlemmer af Grenaas.net, der har valgt trådløst internet i Grenaa-området, deler vi udgiften til en fælles trådløs infrastruktur og 7 professionelle højhastigheds fiber-forbindelser til internettet på hver 1 gigabit ned og 1 gigabit op – altså i alt 7 gigabit hver vej – hvorved vi hver for sig opnår meget billigt, hurtigt og stabilt internet. Det lader sig gøre ved hjælp af en egnsdækkende og fordelende udendørs trådløs infrastruktur bygget af frivillige, som er baseret på antenne-forstærkede radio-forbindelser fra 75 tilslutnings-punkter i Grenaa og opland.

Basis-abonnement:

En husstand som på helårs-basis tilsluttes internettet gennem Grenaas.net indgår aftale om et basis-abonnement. Det giver en hurtig og ubegrænset adgang til internettet døgnet rundt – året rundt. For det bidrager en husstand med 150 kr. pr. måned fast. Dette beløb skal betales forud ved at man opretter en månedlig Fast Overførsel i ens netbank, så det betales automatisk vred hver månedsskifte.

Beløbet skal tillægges 10 kr. i månedligt medlemskontingent. Derudover er der ingen yderligere udgifter.
Tidligere skulle nye brugere betale et tilslutnings-bidrag ved oprettelsen, men det er helt afskaffet.

Sommerhus-abonnement:

Hvis du kun benytter dit sommerhus i sommerperioden (fra påske til efterårsferien, efter sommerhusreglerne) skal du kun betale 75 kr. pr. måned, men året rundt. Hvis du bor hele året i sommerhuset eller du udlejer huset udenfor sommerperioden skal du betale 150 kr. pr. måned, ligesom ved en almindelig helårs-tilslutning (se ovenfor).

Beløbet skal tillægges 10 kr. i månedligt medlemskontingent. Derudover er der ingen yderligere udgifter.
Tidligere skulle nye brugere betale et tilslutnings-bidrag ved oprettelsen, men det er helt afskaffet.

Tilslutning og adgang:

Grenaas.net udlåner dig tilslutnings-udstyr gratis. Dette omfatter en lille trådløs udendørs tilslutnings-antenne – som forbinder sig til nærmeste lokale tilslutningspunkt – og en trådløs indendørs router, som også har porte til netværksstik, sådan at man inde i husstanden kan være både trådløst tilsluttet og tilsluttet via kabel til sin internet-forbindelse.

Virksomheds-abonnement:

Mange virksomheder og institutioner vil være (og er) tilfredse med vores basis-abonnement. Har din virksomhed imidlertid ekstreme krav til oppetid på nettet, kan vi tilbyde særlige løsninger hvor vi sikrer såkaldt “redundant” forbindelse (mere end en vej til internettet). Har din virksomhed andre særlige krav til internetforbindelse kan vi skræddersy opkoblingen. Kontakt os om nærmere information.

Beløbet skal tillægges 10 kr. i månedligt medlemskontingent. Derudover er der ingen yderligere udgifter, medmindre din løsning kræver ekstra investeringer.

Hastighed:

Internetforbindelsens hastighed er normalt minimum 30 Megabit pr. sekund i “myldretiden”, og oftest meget mere. Uden for “myldretid” er det ikke ualmindeligt at se 50-100 Megabit pr. sekund eller mere – både ned og op… Vi opgraderer løbende hastigheden i nettets mange forgreninger, så alle til stadighed får en hurtigere og mest mulig stabil forbindelse.

Trådløs forbindelse til et lokalt tilslutningspunkt

Trådløs forbindelse fra en husstand til et lokalt tilslutningspunkt.

Link-antenne ved et lokalt knudepunkt som forbinder til et fjernere hoved-knudepunkt.

Sektor-antenner som dækker nærområdet omkring et lokalt knudepunkt.

Bruger-antenne som trådløst forbinder til et lokalt knudepunkt.

Indendørs Wi-Fi og LAN-kabel router som ens lokale udstyr tilsluttes.

F.eks. vil redundans til internettet kunne opnås
ved at "koble" Grenaas.net's trådløse brugerradio
med en SIM-kort router, i stedet for (kun) at have
den indendørs Wi-Fi og LAN-kabel router.

Tilkøbsmuligheder m.v.

Basis-abonnement, sommerhus-abonnement og virksomheds-abonnement kan suppleres med de tilkøbs-muligheder som er beskrevet her under:

Betaling for hjælp til installation:

Hvis man ønsker hjælp med installation af tilslutningen opkræves man et engangs-gebyr på 299 kr. af vores eksterne hjælp, som foretager installationen for dig.

Betaling for ekstra komponenter:

I tilslutningen af et basis-abonnement indgår et netværkskabel på op til 20 meter. Har man behov for et længere kabel, et antenne-rør eller særlige beslag m.m. opkræves man en rimelig engangs-betaling for de ekstra tilslutnings-omkostninger. F.eks. kan den indendørs trådløse router som man gratis kan låne erstattes med en super god trådløs router til ekstra 695 kr. Tag kontakt til vores support og få oplysning om det som du søger...

Udlevering af grejet:

Du kan efter aftale få udleveret grejet og en installations-vejledning og selv installere det, men vi sender også gerne en professionel hjælp der foretager opsætningen af det nødvendige tilslutnings-grej for - som nævnt - 299 kr., og vi sender også gerne en professionel hjælp der er rutineret i at opsætte og tilslutte et hjemme-netværk. Tag kontakt og aftal nærmere.

Ved opsigelse:

Ved opsigelse skal man skrive til opsigelse@grenaas.net, hvorefter man via mail vil modtage en vejledning, bl.a. om hvor man skal aflevere det lånte grej.

Uden betaling lukkes forbindelsen:

Betaling skal ske til den første i hver betalingsmåned. Vi giver dog en rimelig betalingsfrist, men hvis en skyldig betaling ikke er modtaget senest d. 10 i en betalingsmåned så lukkes internetforbindelsen automatisk. Først når det skyldige beløb ER betalt kan forbindelsen blive genåbnet mod betaling af et administrationsgebyr på 50 kr.

89% finder svar på deres spørgsmål i vores FAQ i SUPPORT-menuen